• Opdateret 26/02/2020 kl. 13:09

Britta Nielsens dom står fast - anklager anker ikke

Byret idømte Britta Nielsen fængsel i seks år og seks måneder. Hverken anklagemyndighed eller forsvarer anker.

Artiklens øverste billede
(ARKIV) Anna Britta Troelsgaard Nielsen leaves the court room at the Randburg Magistrate Court on November 8, 2018 in Johannesburg, South Africa. Det er en af de groveste sager, mener anklager, der kræver mindst otte års fængsel til Britta Nielsen for svindel i Socialstyrelsen. Tirsdag afsiger retten dom. Det skriver Ritzau, mandag den 17. februar 2020.. (Foto: PHILL MAGAKOE/Ritzau Scanpix)

Dommen i sagen mod Britta Nielsen, der er dømt for millionsvindel i Socialstyrelsen, bliver ikke anket af anklagemyndigheden.

Det oplyser Søik, også kendt som Bagmandspolitiet, på Twitter.

Det var tirsdag i sidste uge, at Københavns Byret idømte Britta Nielsen fængsel i seks år og seks måneder for groft bedrageri for 117 millioner kroner. Svindlen foregik ved, at hun i sit arbejde overførte penge fra styrelsen til sig selv.

Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, oplyste efter dommen i sidste uge, at hun modtog dommen og derfor heller ikke vil anke.

- Min klient er lettet og glad for, at det hele er overstået, sagde han.

Dermed står byrettens dom fast.

Kirsten Dyrman, statsadvokat i Søik, fortæller, at hun mener, at dommen ligger i den høje ende i forhold til sager om økonomisk kriminalitet.

- Der er taget hensyn til de omstændigheder, som vi også fremførte i retten. nemlig, at der er tale om kriminalitet begået over en lang årrække, rigtigt mange overførsler, et stort beløb og et groft tillidsbrud fra en offentlig ansat.

- Vi er landet på øverste hylde, hvis man kigger på andre sager om økonomisk kriminalitet i Danmark, siger hun.

Hun forklarer, at anklagemyndigheden ikke vil bruge ressourcer på at tage sagen videre.

- Vi skal have en sikker forvisning om, at vi vil nå et markant andet resultat i landsretten. Den vurdering er faldet ud til, at vi mener, at sagen skal stoppe her, siger hun.

Det var anklagerne Lisbeth Jørgensen og Kia Reumert, der førte sagen mod Britta Nielsen i Københavns Byret. De krævede mindst otte års fængsel.

Alligevel var de også tilfredse, da de bagefter stod omringet af de mange journalister foran byretten.

- Det er en meget streng dom. Den lander på fuldstændig samme hylde som andre sager om den groveste økonomiske kriminalitet, sagde Lisbeth Jørgensen.

Kirsten Dyrman fortæller, at det er svært helt at sammenligne Britta Nielsen-sagen med andre sager.

- Der er ingen takster for, hvad økonomisk kriminalitet af denne her karakter skal koste. Der er tale om en helt særlig sag, hvor man ikke har kunnet finde afgørelser én til én, som man kan sammenligne med.

- Vi har også afgørelser om økonomisk kriminalitet for betydeligt højere beløb, som har medført en lavere frihedsstraf, siger Kirsten Dyrman.

Sagen om Britta Nielsens svindel slutter dog ikke her. For onsdag i næste uge begynder en retssag mod hendes to døtre og søn, der er tiltalt for groft hæleri for omkring 51 millioner kroner, da de skal have fået del i de stjålne penge.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.