Flere end hvert syvende barn får en psykiatrisk diagnose
Fra 2012 til 2019 er andelen af 17-årige, som har eller har haft en psykiatrisk diagnose, steget støt fra 11 til 15 pct., viser tal fra KL.
Se på et klassebillede fra en dansk folkeskole, hvor 24-25 sæt øjne kigger ud i verden.
Som 17-årige vil 14,9 pct. have fået en psykiatrisk diagnose, dvs. flere end hver syvende. I 2012 var det 11,2 pct., og siden er andelen steget støt.
Det viser beregninger fra kommunernes forening, KL. De fleste får diagnoserne adhd eller autisme, mens den diagnose, som er vokset forholdsvist mest siden 2012, er angst med en stigning på 83 pct.
Der er meget, der tyder på, at det at få den rigtige diagnose og dermed få den rigtige behandling er meget positivt for børnene.
Ifølge to professorer i børnepsykiatri skyldes stigningen primært, at forældre, skoler, børnehaver m.fl. er blevet bedre til at opspore børn med psykiatriske lidelser.
Danmarks børn
Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister, og regeringen har en ambition om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Men hvordan har Danmarks børn og unge det egentlig? Det sætter Jyllands-Posten fokus på.
Har du tip til konkrete historier eller emner om Danmarks børn, som vi bør se nærmere på, så skriv til danmarksboern@jp.dk.
Søren Dalsgaard, professor i psykiatrisk epidemiologi og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet, henviser til forskning, der bl.a. viser, at diagnoser og behandling er med til at forebygge ulykker, misbrug og selvmordsadfærd.
»Der er meget, der tyder på, at det at få den rigtige diagnose og dermed få den rigtige behandling er meget positivt for børnene,« siger han.
At det drejer sig om flere end hvert syvende barn, er på niveau med andre lande, siger Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitetshospital. Han kalder det positivt, at flere får hjælp, »hvis det vel at mærke er de rigtige børn, man får fat på«.
»Når man får en større opmærksomhed på at opspore potentielle psykiatriske symptomer, så er det på den ene side vigtigt, at man reagerer. Men på den anden side risikerer vi at ”psykiatrisere” ting, der ikke er det. Vi kan alle have tristhed eller dårlige dage,« siger han.
Lederen af Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson, peger på, at sproget også betyder noget for, at flere får diagnoser.
»Der er opstået et sprog for, hvordan man har det, og unge sætter hurtigere ting, der er svære i livet, i sammenhæng med sygdom og psykiatri,« siger hun.