Danmark hæver sikringsniveauet for skibe nær Iran

Forsvarsministeriet har tidligere afvist at øge sikringsniveau for danske skibe i Hormuzstrædet. Nu sker det.

Danske myndigheder hæver sikringsniveauet for danske skibe i Hormuzstrædet nær Iran.

Det oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau.

Sikringsniveauet øges på baggrund af den forværrede situation i Mellemøsten, der følger af en eskalerende konflikt mellem USA og Iran, oplyser ministeriet.

Det øges fra niveau et til niveau to - af i alt tre niveauer.

- Det er sandsynligvis, fordi man er bekymret for, hvordan iranerne kan finde på at reagere i den nærmeste fremtid, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet:

- Så giver det god mening at hæve trusselsniveauet. Jeg tror, at det er et udtryk for, at man vil gå med livrem og seler end at udsætte folk for en unødig risiko.

Allerede i sommer valgte lande som Storbritannien og Norge at hæve sikringsniveauet for deres handelsskibe i området.

Dengang afviste Forsvarsministeriet at justere sikkerhedsvurderingen for danske handelsskibe.

Hormuzstrædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten har i nogen tid været centrum for en del af konflikten mellem USA og Iran.

Derfor vil en række europæiske lande, herunder Danmark, søsætte en international mission for at håndhæve sikkerheden.

Danmark sender til efteråret en fregat med et bidrag på 155 personer afsted, hvilket glæder forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Det er vigtigt, at Danmark som en markant søfartsnation bidrager til at opretholde den fri sejlads og trygheden for danske søfolk, siger hun i en skriftlig kommentar.

Strædet er svært at besejle, men har stor betydning for verdens oliehandel. I 1970'erne passerede en stor del af USA's, Vesteuropas og Japans olieimport strædet om bord på 60-70 skibe daglig.

Siden er trafikken dog mindsket betydeligt, fordi det er vanskeligt at kontrollere strædet på grund af dets smalle bredde og strømforhold. Det er dog fortsat den eneste adgang at bruge, hvis man eksporterer råolie fra Den Persiske Golf.

I dag går en tredjedel af verdens olie, der bliver transporteret via skibe, igennem strædet.

Hormuz har derudover strategisk betydning for golfstaterne og USA, som har stærke forsvarsaftaler med Oman om adgang til havne- og flådefaciliteter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.