Hotline får dobbelt så mange henvendelser om børneporno

Red Barnet tager imod anmeldelser om overgreb på børn. Der er sket en fordobling fra 2018 til 2019.

Børneorganisationen Red Barnet har oplevet en voldsom stigning i antallet af henvendelser om materiale, der viser børn, som bliver udsat for seksuelle overgreb.

Det skriver Berlingske.

I 2018 fik organisationen 2583 henvendelser via hotlinen "AnmeldDet", og det tal var et år senere steget til 5251. Ikke alle henvendelserne viser sig dog at omhandle overgreb på børn, forklarer psykolog ved Red Barnet Per Frederiksen.

- Ud af de henvendelser vi får, så er det hver fjerde, der direkte omhandler seksuelle overgreb begået mod børn.

- Det er ulovligt materiale, som vi videresender enten til Interpol, hvis det er internationalt, eller til NC3 (Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, red.), hvis der er mistanke om, at det er danske børn, eller det ligger på danske servere, siger han til Ritzau.

Selv om organisationen har oplevet en fordobling i antallet af henvendelser på blot et år, mener Red Barnet ikke, at det skyldes, at mængden af børneporno er steget tilsvarende.

- Vi har hele tiden vidst, at mængden af overgrebsmateriale langt overgår antallet af henvendelser, men det er ikke sådan, at vi frygter, at der er sket en stor stigning i mængden af overgrebsmateriale. Det er primært, fordi folk er blevet bedre til at anmelde det.

- Vi ser også at vores kolleger rundtom i verden får flere henvendelser, siger Per Frederiksen.

Han har det selv ambivalent med stigningen, da han mener, at det er positivt, at flere ved, at de skal anmelde materialet, og hvor de gør det.

Omvendt er Per Frederiksen også blevet opmærksom på, hvor meget materiale der rent faktisk er.

- Det er meget frygteligt at få viden om, men vi er også bevidste om ikke at vende det blinde øje til. Vi gør noget, og vi oplever, at det gør en forskel, siger han.

Størstedelen af det øvrige materiale omhandler voksenpornografi, men det tager Red Barnet sig ikke af, oplyser Per Frederiksen.

101 af de henvendelser, som børneorganisationen har fået i 2019 omhandler billeder med børn i en seksualiseret sammenhæng. Det kan være billeder af børn, der bader eller tisser, som er omgivet af voksenpornografi.

- Det er en krænkelse af barnet, men det er ikke ulovligt i sig selv. Vi vidensindsamler på området for at se, hvad vi kan gøre ved det, siger Per Frederiksen.

Red Barnet begyndte først at registrere henvendelser om børn i en seksualiseret kontekst i 2019, og organisationen kan derfor ikke oplyse, om der er sket en stigning på det område.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.