Fremmedkriger stævner udlændingeministeren
En administrativ fratagelse af statsborgerskabet får en 25-årig fremmedkriger til at stævne udlændinge- og integrationsministeren.
En 25-årig mand, der er internationalt efterlyst og mistænkt for terror, har valgt at sagsøge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.
Det sker, efter at fremmedkrigeren som den første blev ramt af en hastelov fra oktober, der giver mulighed for at fratage fremmedkrigere deres statsborgerskab uden rettergang.
»Vi har talt om det, og det har været hans ønske, at sagen skulle indbringes. Han er selvfølgelig frustreret over beslutningen,« siger den dansk-tyrkiske statsborgers advokat, Mette Grith Stage.
»Nu har vi udtaget en stævning mod integrationsministeren og gjort gældende, at afgørelsen om at fratage SK sit statsborgerskab skal ophæves.«
Mattias Tesfaye møder stævningen med få ord:
»Ministeriet har truffet afgørelse i sagen på baggrund af de regler, som er vedtaget i Folketinget. Den afgørelse står vi selvfølgelig inde for. Jeg hverken kan eller vil kommentere verserende retssager i pressen. Det ville være mangel på respekt for de involverede parter og domstolenes arbejde.«
Manden, SK, rejste i 2013 fra hovedstadsområdet til Syrien, og har indrømmet, at han har kæmpet for Islamisk Stat. Han menes at være i Tyrkiet, men er involveret i en straffesag i Danmark, hvori der er nedlagt navneforbud.
»Jeg har det synspunkt, at når man har startet en sag i strafferetlig regi, så skal sagen fortsætte i det spor,« siger Mette Grith Stage, som derfor mener, at der bør være en straffesag med påstand om frakendelse af statsborgerskabet.
Forsvarsadvokaten mener, at beslutningen er i strid med grundlovens paragraf 3, der omhandler magtens tredeling samt i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6,7 og 8.
»Ministeriet tiltager sig lige pludselig den dømmende magt ved at vurdere, hvad han har gjort galt. Jeg mener, at det er i strid med magtadskillelseslæren i grundlovens paragraf 3,« siger Mette Grith Stage, der anser sagen for at være principiel.
»Der er mulighed for, at sager kan starte ved landsretten, hvis de er principielle, og det har jeg anmodet om,« siger hun.