Kunsten at bygge en bro af bølgepap og ispinde – og få den til at bære
Danmark er begyndt at få øje på kloge børn i folkeskolen, men indsatsen kommer for sent i gang – den bør starte allerede i de små klasser, lyder kritikken. I Sorø tilbydes talentfulde børn fra hele landet ekstraundervisning i at konstruere og bygge broer.
Det er buldrende decembermørkt over Sorø Sø. Men der er morgenlys i øjnene på børnene, som – med udsigt til den sorte sø – er ved at få styr på underbukser og tandbørster efter tre dages ophold på en talentlejr for kloge børn med særlige talenter inden for det naturvidenskabelige.
Ungerne tumler mod den fælles morgenmad, men inden havregryn og grovboller…