Skoleelever går tilbage i læsning og matematik

Folkeskolen er endnu ikke i mål med at gøre eleverne bedre til læsning og matematik. Det går derimod den forkerte vej, viser nye tal fra de nationale test.

Artiklens øverste billede
Jens Peter Christensen, matematiklærer på Skørping Skole og formand for Matematiklærerforeningen, bruger ikke aktivt resultaterne fra de nationale test. Foto: Christian Lykking

Færre elever i den danske folkeskole læser og regner godt – målt på resultaterne i de nyeste nationale test for skoleåret 2018/19.

Dermed er folkeskolen kommet længere væk fra at indfri målene med folkeskolereformen, som blev indført for, at især de svageste elever skulle blive bedre. Målsætningen er, at 80 pct. af eleverne skal være i kategorien ”gode” til læsning og matematik.

Det er jo slet ikke meningen, at det skal gå i denne retning.

Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kalder udviklingen for »stærkt bekymrende«.

»Det er jo slet ikke meningen, at det skal gå i denne retning. Basale kompetencer er fuldstændig fundamentale for ens læring og fremadrettet for et ungt menneskes trivsel og de muligheder, som man får i tilværelsen,« siger hun.

Ministeren mener, at det er for tidligt at konkludere, hvad løsningen skal være, men peger på, at der er for megen »overstyring« af folkeskolen.

Siden folkeskolereformens indførelse i 2014 har der i kategorien dansk læsning været en nedadgående tendens.

Resultaterne af de nationale test for 2018/19 viser, at 70 pct. af eleverne er ”gode” til at læse. Sidste skoleår var det 72 pct. I 2014/15 var andelen på 74 pct.

Også andelen af ”gode” elever i matematik falder efter flere års fremgang. I 2018/19 opnåede 77 pct. af eleverne ”gode” resultater i matematik mod 78 pct. året før. I skoleåret 2014/15 var andelen på 74 pct.

Viser ikke det fulde billede

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College mener, at man skal tage resultaterne alvorligt, men at de ikke viser alt, hvad eleverne kan:

»I forhold til målsætningen i folkeskolereformen peger disse tal på, at det går den forkerte vej med elevernes faglige niveau. Men det er også vigtigt at understrege, at de ikke viser det fulde billede af, om skolerne og folkeskolereformen er en succes eller en fiasko.«

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, køber ikke præmissen om, at det går i den forkerte retning. Han mener, at flere af resultaterne er tilstrækkelig tæt på målsætningen.

»Vi er så tæt på målet, som vi kan være. Med alle de forventninger, der er, synes jeg faktisk, at det er meget fornuftigt,« siger Claus Hjortdal.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen