Socialpulje på 849 millioner fordelt: De fik penge og de fik ikke

Selvmordstruede skal ikke fremover risikere at blive mødt af en telefonsvarer, hvis de får brug for at kontakte rådgivningstelefonen, Livslinjen.

Livslinjen har nemlig fået bevilget i alt otte mio. kr. årligt frem mod 2023 til at kunne bemande deres telefoner med lyttende frivillige alle døgnets 24 timer.

Det står klart, efter at regeringen og alle partier i Folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige har landet en aftale om, hvilke projekter til landets socialt udsatte, som får del i en økonomisk pulje på i alt 849 mio. kr. fra 2020 til 2023.

Direktør i Livslinjen Jeppe Kristen Toft er ikke i tvivl om, at bevillingen vil være afgørende.

»Det er vi meget lykkelige over. Der er et kæmpe udækket behov om natten, som vi ikke har haft kapacitet til at kunne møde. Folk er hårdere ramt om natten. Vi får procentvis flere akutte henvendelser om natten, hvor folk er i færd med at begå selvmord, når de ringer til os. Det her er uden tvivl otte livreddende millioner. Der vil være mennesker, som vil blive holdt i live på grund af den her bevilling,« siger en lettet Jeppe Kristen Toft.

Satspuljens afløser

Aftalen står i stedet for den tidligere satspulje, som den forhenværende VLAK-regering med DF nedlagde i 2018. Det betød, at man fremover ikke ville tilføre flere penge til puljen, som var finansieret af bl.a. overførselsindkomster som førtidspensioner.

Man beholdt dog en reserve på 15 mia. kr., som sammen med de penge, som hvert år tilføres tilbage fra udløbne projekter, udgør en pulje på 186,8 mio. Kr . i 2020 - i alt 849 mio. kr. frem mod 2023.

Hvem, der får del i de mange millioner, offentliggjorde Social- og Indenrigsministeriet torsdag.

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag skriver i en pressemeddelelse, at bevillingerne kommer landets udsatte til gavn.

»Vi har indgået en bred aftale, der især prioriterer de mest udsatte, der falder igennem vores velfærdssamfund: Hjælp til at komme ud af prostitution. Rådgivning til mennesker, som er havnet i en gældsspiral. Fritidspas til børn, der ikke har råd til f.eks. at gå til fodbold,« skriver hun.

Foruden Livslinjen giver aftalen støtte til en lang række andre andre initiativer. Især socialt udsatte børn og unge på Grønland får en større økonomisk håndsrækning. Her har man over en fire-årig periode afsat 80 mio. kr. til indsatsen.

Også den tidligere regerings demenshandlingsplan har fået en redningskrans. Handlingsplanen var kun finansieret til og med 2019, og mange initiativer så derfor ud til at ophøre. Men med aftalen er afsat 244 mio. kr til 2023, og det betyder, at en række konkrete initiativer nu er reddet heriblandt 13 rådgivnings- og aktivitetscentre rettet mod særligt yngre med demens og deres pårørende.

Vicedirektør med ansvar for strategi og udvikling i Ældresagen, Michael Teit Nielsen, er selvsagt begejstret for den økonomiske håndsrækning.

»Vi er virkelig glade og lettede. De partier, der har indgået den her aftale, viser format, ved at sørge for, at de her initiativer ikke løber ud i sandet,« fortæller Michael Teit Nielsen.

Ingen midler til voldsramte

Som konsekvens af demenshandlingsplanens overlevelse, måtte en 48 mio. kr. dyr indsats om styrket rådgivning og ambulant behandling af voldsramte dog droppes.

»Det har betydet, at vi har måtte tage alt det, der handlede om rådgivning og behandling af til voldsudsatte ud af puljen. Det er i første omgang ikke så godt,« forklarer SF’s socialordfører Trine Torp om prioriteringen.

Hun vil dog nu arbejde for, at bevillingen sikres på finansloven i stedet. Det initiativ bakker Enhedslistens socialordfører Pernille Skipper op om.

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag erkender, at indsatsen til de voldsramte skal finansieres andetsteds.

»Det var et stærkt ønske fra de borgerlige partier om at flytte penge fra de sociale indsatser til sundheds- og ældreområdet. Og det har så haft den konsekvens. Det er mit håb, at de gode initiativer og det behov, der er for at styrke indsatsen på området lever videre i finanslovsforhandlingerne,« forklarer ministeren om muligheden for at finde de 48 mio. kr. på finansloven i stedet.