Tyrkisk dom kan blive afgørende for hjemvendt fremmedkriger: Han afsonede et af fire års fængsel

En dom på fire års fængsel i Tyrkiet tog den hjemvendte fremmedkriger Ahmed el-Haj et år at afsone. Det forklarer hans advokat, Michael Juul Eriksen.

Dommen og straffen kan blive afgørende for sagen imod den 28-årige aarhusianer, som blev anholdt ved sin ankomst i Københavns Lufthavn mandag eftermiddag og tirsdag blev varetægtsfængslet i fire uger.

Ahmed el-Haj er bl.a. sigtet efter terrorparagraffen for ulovligt ophold i Syrien samt for terrortrussel ved at have medvirket i en video, hvor han sammen med tre andre udrejste fra Danmark skyder til måls efter billeder af bl.a. Muhammed-tegner Kurt Westergaard og retsordfører Naser Khader (K).

Men den paragraf, som omhandler hvervning til en terrororganisation, og som flere andre danske fremmedkrigere er blevet dømt efter, er for nu ikke en del af sagen. Årsagen er et princip om at undgå dobbeltstraf, forklarede anklager Sidsel Klixbüll mandag med henvisning til, at det netop var tilslutningen til IS, Ahmed el-Haj blev dømt for i Tyrkiet.

Michael Juul Eriksen vil nu på ny gennemgå den tyrkiske dom og retsbøgerne fra retssagen for at afklare, hvad der ellers indgik i sagen.

»Det har naturligvis min interesse i hvilket omfang, de her ting har indgået i sagen. Det vil jo betyde, at man har gjort op med det, hvis man f.eks. har sagt, at det er en skærpende omstændighed,« svarer Michael Juul Eriksen, adspurgt om den omtalte propagandavideo også indgik i den tyrkiske sag.

»Vi skal have alt frem om dommen og processen. Det vil blive et tema i denne sag.«

Ved grundlovsforhøret tirsdag nægtede Ahmed el-Haj sig skyldig i anklagerne imod ham og nægtede at udtale sig yderligere.

Et spinkelt grundlag

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, forklarer, at forhold straffet i Tyrkiet som udgangspunkt ikke også kan forfølges i Danmark, fordi både Danmark og Tyrkiet har stilsluttet sig den europæiske konvention om straffedommes internationale virkning.

»Men både konventionen og straffeloven fraviger udgangspunktet, hvis det drejer sig om handlinger, der krænker den danske stats vitale sikkerhedsinteresser. Så det kan ikke udelukkes, at der kan dømmes efter de nævnte paragraffer. I så fald skal der naturligvis tages hensyn til den allerede afsonede straf,« siger Jørn Vestergaard.

Jørn Vestergaard påpeger, at der imod Ahmed el-Haj »er rejst sigtelse for trusler med forsæt til terror ved målskydning efter billeder af kendte personer« - en overtrædelse af straffelovens §114, stk. 3, med en straframme på livsvarigt fængsel. På baggrund af strafniveauet i tidligere domme til hjemvendte fremmedkrigere vurderer han imidlertid, at el-Haj ved de nuværende sigtelser højst risikerer op til fire års fængsel.

»Umiddelbart virker det som en sigtelse på et temmelig spinkelt grundlag. Det er forståeligt, at dette forhold har vakt afsky og uro; men om anklagemyndigheden kan overbevise domstolene om, at der ligefrem er tale om en overtrædelse af selve terrorparagraffen med livstid i strafferammen, henstår indtil videre i det uvisse,« siger han.

Var ikke sket i Danmark

Ahmed el-Haj blev pågrebet i Tyrkiet i 2017, fængslet og dømt for terror i 2018, fortæller Michael Juul Eriksen. Han var da hårdt såret efter en eksplosion - skader der ifølge advokaten aldrig blev tilstrækkeligt behandlet i Tyrkiet.

»Ved dommen siger man, at man anser hans straf for afsonet på grund af forskellige omstændigheder. Bl.a. de vilkår, han har siddet under,« siger han.

Hvilke omstændigheder sad han under, som tilsagde, at han kunne løslades efter et år?

»Jeg husker ikke, hvordan de præcis formulerede det, om hans helbredsmæssige situation også spillede ind. Som jeg husker det, lagde de vægt på, at man mente, at han var straffet nok på det tidspunkt ud fra en kombination af forskellige ting. Herunder at man ikke sidder under specielt ordnede forhold, som jeg forstår det.«

Hvis man har fået en dom på fire år i Danmark…

»Ja, så ville man aldrig kunne sidde i så kort tid. Men der har de så et andet system. Så store spænd ser man ikke her,« svarer Michael Juul Eriksen.

Typisk afsoner dømte to tredjedele af en fængselsstraf, inden de kan prøveløslades. Og med dømte, der skal sendes ud af landet, kan prøveløsladelse allerede ske efter afsoning af halvdelen. Men i terrorsager er praksis typisk, at man afsoner den fulde straf.

Eksempelvis fik den udvisningsdømte IS-kriger, Enes Ciftci - som tidligere beskrevet i Jyllands-Posten - afslag på frivilligt at forlade Danmark, da han søgte om dette i marts 2018.

Ifølge Michael Juul Eriksen er praksis i Danmark, at man »skærer alle over en kam og siger, at folk skal sidde fuld tid«.

I forhold til den tid, man afsoner, kan man så ikke drage fordel af at være dømt i Tyrkiet?

»Jeg tror nok, hvis du spørger ham, at han havde foretrukket at sidde fire år i et dansk fængsel i stedet. Næsten uanset hvad ville han hellere hjem end at være dernede. Han frygtede jo at dø,« svarer Michael Juul Eriksen.

Sagen deler Borgen

På Christiansborg bliver sagen om Ahmed el-Haj brugt som argument for to ganske modstridende tilgange til de danske fremmedkrigere.

I Enhedslisten argumenterer retsordfører Rosa Lund for at hjemtage.

»Enhedslisten havde ret: De slipper billigere i Tyrkiet. Hvis han (el-Haj, red.) var blevet udleveret dengang, Danmark første gang bad om det (i 2017, red.), kunne situationen have været en anden,« siger hun og fortsætter:

»Vi har hele tiden sagt, at Danmark skal hjemtage de her mennesker og retsforfølge dem hurtigst muligt. Det her er bare endnu et argument for hvorfor.«

Retsordfører Peter Skaarup (DF) kalder sagen om Ahmed el-Haj »helt godnat«.

»Det beviser en gang for alle, at han aldrig skulle være kommet til Danmark, og at vi må have regeringen på banen og forklare, hvad den gør for at undgå gentagelser,« siger Skaarup, der har kaldt regeringen i samråd om sagen.

Regeringen har efter Ahmed el-Hajs hjemkomst atter lovet at gøre alt, hvad den kan for at forhindre danske fremmedkrigere i at vende tilbage til Danmark. Mette Frederiksen har bedt justitsminister Nick Hækkerup om at granske mulige nye stramninger på området, mens integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye har igangsat tre sager om administrativ inddragelse af statsborgerskaber fra danske fremmedkrigere i udlandet.