Folk med ikkevestlig baggrund fylder massivt i storbyernes straffelovsdomme

I Aarhus har næsten halvdelen af de dømte ikkevestlig baggrund. I andre storbyer er det over hver tredje.

Artiklens øverste billede
I Aarhus Kommune fik 1.194 personer en eller flere domme i 2017, og af dem var 45 pct. enten ikkevestlige indvandrere eller efterkommere. Denne gruppe udgør 12 pct. af befolkningen i byen. Arkivfoto

En meget stor del af de personer, der dømmes for kriminalitet i Danmarks storbyer, har ikkevestlig baggrund.

Det viser et specialudtræk fra Danmarks Statistik til Jyllands-Posten. Tallene omhandler kun straffeloven og går fra 2012 til 2017, som er det senest opgjorte år.

I Aarhus Kommune fik 1.194 personer en eller flere domme i 2017, og af dem var 45 pct. enten ikkevestlige indvandrere eller efterkommere. Denne gruppe udgør til sammenligning 12 pct. af befolkningen i byen.

De kommer fra lande, hvor der er en større tradition for at løse problemer med voldelige midler.

Mehmet Ümit Necef, lektor ved SDU

I Københavns Politikreds, Københavns Vestegns Politikreds og Odense Kommune er 35-37 pct. af de dømte ikkevestlige. Det samlede antal dømte er faldet i perioden. Samtidig er de ikkevestliges andel vokset svagt.

Eksperter og fagfolk er enige om, at alder og socioøkonomiske forhold har stor betydning. De ikkevestlige er som gruppe yngre og fra dårligere sociale vilkår end den øvrige befolkning.

Disse faktorer øger kriminaliteten, men kan dog ikke forklare hele overrepræsentationen. Det øvrige kan bl.a. forklares med den såkaldte læringsteori, siger kriminolog David Sausdal, Københavns Universitet:

»Man lærer via dem, man hænger ud med. Den måde, vi vokser op på, er også den måde, som vi selv gebærder os på. Især når vi er yngre.«

Lektor Mehmet Ümit Necef, Syddansk Universitet, peger på kulturelle forskelle.

»De kommer fra lande, hvor der er en større tradition for at løse problemer med voldelige midler,« siger han og tilføjer, at traditioner godt kan gå videre til efterkommerne, selv om de er født i Danmark. Han understreger, at islam ikke er en forklaring.

Socialdemokratiets integrationsordfører, Rasmus Stoklund, mener, at årsagen til problemet er, at der gennem mange år var for stor indvandring og mener, at bl.a. ghettopakker og øget overvågning er vejen frem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.