Amina Sardar: »Hvis der kom borgerkrig, ville jeg stå på danskernes side, ikke muslimernes«

»En kristen og en muslim i samme parti!«

Sådan lød ordene over et billede af Dansk Folkepartis Marie Krarup og Amina Sardar, som førstnævnte lagde på Facebook for nylig. Og der gik ikke længe, før kritikken væltede frem.

»Enten er man muslim eller også har man indset, at islam ikke er foreneligt med vort samfund og har derfor forladt systemet islam. At man nu skal opleve, at DF-politikere søber det i sig som søndagsfløde er for at sige det mildt dybt beskæmmende,« skrev én bl.a.

Det er ikke første gang, at 41-årige Amina Sardar formår at vække vrede ved sin blotte fremtoning på et billede. For halvandet år siden var det den daværende DF-udlændingeordfører, Martin Henriksen, som poserede med Sardar på Facebook, hvorefter både DF-vælgere og muslimer åbnede op for galden.

På det tidspunkt havde Amina Sardar, som er født i Danmark af afghanske forældre, kun været medlem af partiet i et år, og de mange hadefulde beskeder kom bag på hende.

»Jeg blev bange den dag, hvor billedet af mig og Martin Henriksen kom op på hans profil. Jeg rystede, og det gjorde ondt i mit hjerte. Dagen efter brugte jeg på at forsvare mig selv og ventede på, at nogle ville begå hærværk mod mit hjem, at der ville være æg i min brevkasse. Men der var fuldstændig stille, og efter én-to måneder slappede jeg helt af,« fortæller Sardar, som tilføjer, at hun ikke længere er bange.

For mange særhensyn

Hun erkender dog, at det er hårdt at blive beskudt fra begge sider.

»Muslimerne spytter efter mig, kalder mig forræder og tror, at jeg er imod dem. Så er der nogle etniske danskere, som har en uro i sig og kalder mig femtekolonne. Men hvis du spørger mig, om det er det værd, er svaret ja, for det er noget, jeg tror på. Og det er derfor, jeg finder mig i så meget.«

Det, som Amina Sardar tror på, er Danmark og de danske værdier, som ifølge DF’eren er truet af særhensyn til muslimerne. Religionen er nemlig noget, som man bør dyrke inden for hjemmets fire vægge, og så skal man huske at være taknemmelig, mener hun.

»Der er så mange hensyn. Hvornår stopper det? Jeg kan ikke takke Danmark nok. Jeg hører nogle gange folk sige: ”Hvorfor skal jeg sige tak? Jeg har knoklet for det.” Men hvis jeg sad i Libanon eller Pakistan, ville jeg jo ikke have de samme muligheder, som jeg har her. Jeg er født og opvokset i Danmark og siger tak hele tiden, for jeg er taknemmelig. Man har glemt at være ydmyg og tager ting for givet.«

For nylig meldte også Amina Sardars mor sig ind i partiet. Det skete efter en episode, hvor hun blev omringet af en gruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke kunne forstå, hvordan hun kunne støtte datterens arbejde i Dansk Folkeparti, når hun selv er indvandrer.

»Det var børn, som er født i Danmark, og jeg tænker, at hvis man har sådanne tanker, kan man ikke være dansker. Det burde ikke være et dem mod os. Det skaber uro og splittelse,« siger Amina Sardar, som afviser, at Dansk Folkeparti selv skulle have været med til at skabe den splittelse ved at sætte en hård tone i indvandrerdebatten.

»At Marie Krarup viser billedet af mig som muslim viser, at partiet er mangfoldigt, og at det ikke er sådan, som folk går rundt og tror.«

Hjertet er dansk

Amina Sardar er overbærende over for DF-vælgere, som ser på hende med mistro.

»Jeg er ikke irriteret eller vred på dem. Jeg kan inderligt godt forstå, at de har tanker om, hvorvidt jeg er loyal og ærlig, så håber jeg, at jeg med tiden kan vise, at jeg mener, hvad jeg har sagt fra begyndelsen.«

På trods af sine afghanske rødder er Amina Sardar nemlig ikke i tvivl om, hvor hun hører til.

»Jeg har fået spørgsmål som: Hvis der kom borgerkrig i morgen, ville du så stå sammen med muslimerne eller ikke-muslimerne? Der har jeg meget tydeligt svaret, at jeg til enhver tid vil stå på danskernes side, altså ikke-muslimernes. Jeg er dansk statsborger, mit hjerte er dansk,« siger Amina Sardar, som trods sine ord ikke mener, at der behøver at være et modsætningsforhold mellem at være dansk og muslim.

Det handler først og fremmest om loyalitet, lyder det.

Amina Sardar stiller op til kommunalvalget for Dansk Folkeparti i Gladsaxe i 2021 og sidder i dag i bestyrelsen i lokalafdelingen i Gladsaxe. Ved siden af sit politiske arbejde er hun i færd med en professionsbachelor i offentlig administration.

Og selv om den 41-årige kalder sig muslim, tager hun ganske afslappet på den praktiske del af religionen.

»Jeg beder, hvis jeg kan mærke, at jeg har brug for noget, men jeg faster ikke, og det eneste danske, jeg ikke gør, er at spise svinekød. Jeg tror ikke på begrænsninger, jeg tror på retfærdighed, muligheder og løsninger,« fastslår hun.