Skoleintras afløser er landet: »Det er en ret tom oplevelse«
Mandag tog størstedelen af landets skoler hul på Aula, Skoleintras afløser. Ikke alle er lige imponerede.
»Brug kontaktbogen i langt de fleste tilfælde.«
Sådan lød den indtrængende opfordring fra klasselæreren, da denne signatur var til forældremøde i begyndelsen af det nye skoleår. Læreren lod forstå, at det også var bønnen, når Aula, den længe ventede afløser til Skoleintra, skulle rulles ud i uge 43. Men da uge 43 oprandt, var kontaktbogen pludselig væk.