Organisationer frygter, at satspuljemidler bruges til drift

49 organisationer, heriblandt Red Barnet, Mødrehjælpen og Dansk Erhverv, er bekymrede for, at den resterende del af satspuljemidlerne ikke vil komme udsatte og sårbare borgere til gode.

Det skriver organisationerne i et brev til social- og indenrigsminister, Astrid Krag.

Sidste efterår afskaffede VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti satspuljen. Det betyder, at der fra 2020 ikke længere tilføres penge til puljen, der dog stadig uddeler penge i de kommende år.

Organisationerne »frygter, at socialområdet og civilsamfundet bliver taberen i skiftende regeringers økonomiske prioriteringer«, og de anbefaler, at den resterende del af satspuljen bliver brugt til social innovation, der giver ”plads til at udvikle nye former for socialt arbejde”.

Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen er medunderskriver, og han frygter, at resten af satspuljemidlerne vil blive brugt på drift på socialområdet i stedet for konkrete sociale projekter, der har til formål at hjælpe og støtte udsatte.

»Vi er bange for, at pengene ryger ind i finansloven og kan bruges til alt muligt andet. Vi har erfaring med, at pengene bliver brugt til driftsopgaver, som man ikke har fundet penge til på finansloven. F.eks. til kommunal sagsbehandling eller statslige initiativer som ghettoplan. Det synes vi ikke, at den smule, der er tilbage af satspuljen, skal bruges til,« siger han og fortsætter.

»For os er det vigtigt med metode og civilsamfund, fordi dét, satspuljen har kunnet, var at være med til udvikle den slags.«

»Aktiv og ambitiøs socialpolitik«

Tidligere var det sådan, at penge til satspuljen kom fra overførselsindkomsterne og derfor også fra folkepensionister og førtidspensionister.

I den samlede satspulje er der fortsat 15,7 mia. kr., hvoraf en stor del af dem er bundet i eksisterende projekter, der fortsat er omfattet af satspuljeforliget. Ifølge tal fra Satspuljedatabasen kan der fra satspuljen uddeles 90 mio. kr. i 2020, 141,1 mio. kr. i 2021, 544,2 mio. kr. i 2022, 858,5 mio. kr. i 2023, 843,7 mio. kr. i 2024 og 737,1 mio. kr. i 2025.

Beløbet stiger i de kommende år, fordi midlertidige projekter, som har modtaget støtte, udløber, og derfor ryger den del af det afsatte beløb, som ikke er blevet brugt, tilbage i satspuljen.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag har forståelse for, at en ny parlamentarisk situation skaber bekymring, men hun understreger, at hun har et ønske om at skabe klarhed om rammerne.

»Regeringen vil føre en aktiv og ambitiøs socialpolitik, og til det hører også et velfungerende og aktivt civilsamfund. Vi kommer til at prioritere en ordentlig social indsats, uanset hvilken kasse pengene kommer fra. Men der er ingen tvivl om, at der også fremover skal være både metodeudvikling og et stærkt civilsamfund,« skriver hun i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.