9 af 10 efterkommere fra muslimske lande vælger ægtefælle med samme baggrund

Eksperter advarer om ringe social integration blandt især efterkommere fra muslimske lande.

Artiklens øverste billede
Halime Oguz mener, at ægteskabsmønstre blandt indvandrere og efterkommere vidner om social kontrol. Foto: Stine Bidstrup

Få indvandrere fra muslimske lande finder en ægtefælle af dansk oprindelse, og efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, gør det i endnu mindre grad.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som tænketanken Unitos har samlet.

Tænketanken har set på de 10 lande fra Mellemøsten og Afrika, hvorfra der er kommet flest indvandrere til Danmark. Siden 1999 har knap 12 pct. af denne gruppe valgt en etnisk dansk ægtefælle. Hos efterkommerne er tallet endnu lavere, nemlig lige under 10 pct.

Tallene afslører en lav grad af social integration, som ikke ser ud til at ændre sig til det bedre, mener lektor i pædagogik ved VIA UC Ulla Nørtoft Thomsen, som har udarbejdet undersøgelsen.

»Hvis man forestiller sig, at social integration er noget, som nok skal komme gradvist, viser tallene, at det er ikke tilfældet,« siger hun.

Lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen stemmer i.

»Nogle vil nok blive overraskede over, at efterkommere ikke ser ud til at integrere sig yderligere i forhold til generationen før dem. Tværtimod lukker de sig mere om sig selv og bliver mere afhængige af deres eget kulturfællesskab,« siger han.

Der er store forskelle på de forskellige nationaliteter. Således gifter 1 af 4 iranere sig med en dansker, mens kun 1 af 20 somaliere gør det.

Seniorforsker ved Vive Anika Liversage forklarer, at der kan være flere praktiske grunde bag valget af ægtefælle - herunder at undgå sproglige barrierer til resten af familien samt et ønske om at bevare kultur og traditioner.

Islamforsker og professor MSO ved Københavns Universitet Thomas Hoffmann peger på, at helt gængse regler i islam tillader mænd at gifte sig med ikkemuslimske kvinder, mens det er forbudt for de muslimske kvinder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.