København vil gøre op med løbehjul, der flyder: »En storm i et glas vand«, lyder kritikken

Hvis man færdes i Aarhus og i særdeleshed i København, kan man dårligt undgå at være stødt på dem. Eldrevne løbehjul, som står op ad husmurene hist og her. Klar til at blive lejet med en hurtig betaling via en app på mobiltelefonen.

Men nu skal der ryddes op i gaderne. Sådan lyder meldingen fra Københavns Kommune, hvor borgerrepræsentationen torsdag vedtog nye, skærpede retningslinjer for de virksomheder, som har tilladelse til at udleje delecykler og -løbehjul i byen.

»Med løbehjulenes indtog så vi pludselig en række selskaber, der uden hensyntagen opbrugte den begrænsede plads, vi har til fodgængere, cykelparkering og lignende. Det er helt uacceptabelt, og derfor har vi nu indført nogle retningslinjer, der sætter løbehjulene i system, så vi kan få fortovene tilbage fra selskaberne til københavnerne,« udtaler stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) i en pressemeddelelse.

En del af argumentationen er, at løbehjul og cykler flyder i gaderne, så man som fodgænger ligefrem risikerer at falde over dem.

Cepos: »Stærkt problematisk«

Men er det nu også så slemt i virkeligheden? Det spørgsmål rejser den liberale tænketank Cepos, hvor specialkonsulent Jonas Herby har svært ved at følge kommunens argumentation.

»Jeg synes, at det er stærkt problematisk. Mange af argumenterne for at gøre det er meget vage. Man savner dokumentation for, at problemet faktisk er så slemt, at det kræver regulering af kommunens konkurrenter. For samtidig har kommunen en egeninteresse i, at Bycyklen (som kommunen støtte økonomisk, red.) klarer sig godt eller i hvert fald ikke skidt,« siger han.

Jonas Herby påpeger, at »de udskældte delecykler og el-løbehjul udgør kun 0,5 pct. af den samlede cykelmasse i København« og kalder sagen »en storm i et glas vand«.

»I Københavns Kommune er der 100.000 private cykler parkeret uden for stativer. Nu kommer der et par tusinde løbehjul, og så er det et problem,« siger han.

Københavns Kommune afviser kritikken.

»Det fremgår klart af vejloven, at det kræver en tilladelse fra kommunen, hvis vores fortove og pladser skal benyttes i kommerciel sammenhæng. Vi har haft en grundig dialog med Transportministeriet forud for vedtagelsen af disse retningslinjer. Og ministeriet har anerkendt kommunens behov for at sætte et loft over antallet af løbehjul i København,« siger Karina Vestergård Madsen.

Hun påpeger desuden, at de nye retningslinjer tillader flere løbehjul og udlejningscykler, end de 2.000 hvide bycykler, som Københavns Kommune over en periode på otte år betaler 40 mio. kr. i driftstilskud til. Og at bycyklerne også skal holde på bestemte steder, hvor der er givet tilladelse.

I Aarhus holder de øje

De omstridte el-løbehjul fungerer sådan, at man kan leje dem og parkere dem, hvor man vil. Hver aften bliver løbehjulene, som er udstyret med en gps, indsamlet til opladning, så de står klar igen på udvalgte steder næste morgen.

Med de nye retningslinjer kan Københavns Kommune kun tillade opstilling af 200 løbehjul og 200 udlejningscykler ved bl.a. de store togstationer, mens der for resten af byen gælder et samlet loft på 3.000 løbehjul og 3.000 udlejningscykler.

»Tager man til andre storbyer rundt om i verden, kan man hurtigt se konsekvensen af manglende retningslinjer for udlejning. I København begynder vi også at se det, men nu forsøger vi at begrænse skaden,« udtaler Karina Vestergård Madsen.

Også i Aarhus, hvor det svenske firma VOI siden foråret har haft 150 elløbehjul i rotation, holder politikerne øje med situationen.

»Vi har lige sat forsøget i gang, men det er noget, jeg kigger meget på. Jeg tror også, at kommunen har øje for det. Vi kan sagtens komme i en situation, hvor vi må gøre som i København,« siger Ango Winther (S), næstformand i Teknisk Udvalg i byrådet.

»Folk stiller dem bare rundt omkring i bybilledet. Forleden så jeg to smidt ved pølsevognen på Rådhuspladsen. Indtil videre synes jeg ikke, at det fungerer hensigtsmæssigt.«