Skoler kæmper med langvarigt fravær blandt elever med udenlandsk herkomst
Fraværet betyder, at eleverne går glip af en del af undervisningen.
Mange tosprogede elever på danske skoler går glip af flere ugers undervisning, fordi de er bortrejst med deres familier.
Det skriver DR Nyheder, som har været i kontakt med 19 skoler, hvor mindst halvdelen af eleverne er af udenlandsk herkomst.
På 10 af skolerne har elever dette skoleår været bortrejst i "fire sammenhængende uger eller mere" uden for ferieperioden. Det betyder, at eleverne er gået glip af mindst 10 pct. af årets undervisning.
»Vi har for mange elever, som tager lange udlandsrejser midt i skoleåret. Hvis de i forvejen halter efter fagligt eller sprogligt, så er fire eller fem uger væk fra skolen et stort problem,« siger skoleleder på Tingbjerg Skole Marco Damgaard til DR.
På Tingbjerg Skole har flere af børnehaveklasseeleverne i dette skoleår været på lange rejser i undervisningstiden.
Det var VLAK-regeringen, som sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti besluttede, at familier skulle trækkes i børnecheck, hvis deres børn har for meget ulovligt fravær i skolen. Reglen skulle være trådt i kraft den 1. juli i år, men mangler endnu en underskrift fra landets kommende undervisningsminister.
Når bekendtgørelsen er på plads, skal kommunerne sætte børne- og ungeydelsen på pause og tilbageholde ydelsen i et kvartal, når folkeskoleelever har over 15 pct. ulovligt fravær.
»Vi har prøvet med alt det gode i mange år i forhold til nogle af de familier, vi taler om her. Det vi gør med denne pakke er at sætte ind med noget konsekvens. Det er barskt, men det er også nødvendigt, for det er så vigtigt, at de her børn kommer i skole,« sagde Merete Riisager sidste år til TV 2 om lovforslaget.
Socialrådgiverforeningen har advaret mod tiltaget, som man mener er virkningsløst i forhold til integrationen.
»Det har allerede været en mulighed at straffe forældre økonomisk, når deres børn ikke kom i skole, gennem et forældrepålæg. Man bliver ikke dygtigere forældre af at have færre penge. Det virker ikke, og derfor bruger socialrådgivere forældrepålægget meget sjældent. Det er typisk forældre med knappe resurser, og det kan det være direkte skadeligt at gøre fattige familier fattigere,« siger Mads Bilstrup, der er formand for Socialrådgiverforeningen, til fagbladet Folkeskolen.
Skolelederen på Tingbjerg Skole mener heller ikke, at det er den rigtige vej at gå.
»Jeg tror ikke på, at man skal gøre nogen mere fattige. Det er der aldrig kommet noget godt ud af,« siger Marco Damgaard, som også er kommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet.
Der er i alt 22 skoler i Danmark, hvor mindst halvdelen af eleverne har udenlandsk herkomst. Flere af skolelederne på folkeskolerne med en høj andel af tosprogede elever vurderer over for DR, at det ikke kun er i familier med udenlandsk herkomst, at ferier prioriteres højere end børnenes skolegang.
Samtlige partier i rød blok på nær Socialdemokratiet stemte imod den økonomiske sanktion.