Fagforeningsformand vred over TV 2-dokumentar: Helt unødvendigt med skjult kamera
Det var ikke nødvendigt med skjult kamera for at vise problemer i daginstitutioner. Det stod nemlig i offentligt tilgængelige tilsynsrapporter, siger formanden for LFS, Jan Hoby.
Forældre kan trygt efterlade deres børn i en af de 22 daginstitutioner i Københavns Kommune, som har røde anmærkninger. Der bliver nemlig taget hånd om problemerne.
Det siger formand for Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) Jan Hoby, som langer ud efter TV 2-dokumentaren ”Daginstitutioner bag facaden”, der bliver vist tirsdag aften. Med skjulte optagelser, foretaget af en pædagoguddannet journaliststuderende på to daginstitutioner, dokumenterer den ansatte, som taler til børnene i en hård tone, ikke trøster dem og efterlader dem alene.
Og selv om Jan Hoby medgiver, at dokumentaren afslører stærkt kritisable forhold, er han ikke enig i, at skjult kamera var den nødvendige metode.
»Man behøvede ikke at lave en skjult optagelse for at finde ud af, at der er den slags udfordringer forskellige steder i den offentlige sektor. Det vil man kunne finde alle steder. Problemet er også, at den pågældende pædagog/journalist i realiteten overværede nogle af disse episoder og ikke meldte det til nogen. Offentligt ansatte har skærpet underretningspligt, og hvis man ser sådanne ting, har man meldepligt. Hvis det er så graverende, og det kan vi jo se, at det er, så skulle man have meldt det med det samme.«
Men TV 2 havde forsøgt at få lov at filme og fået nej?
»Fordi man ikke har kunnet indgå en aftale om, under hvilke konditioner det skulle foregå. Problemet er jo også, at der ikke bliver tilvejebragt noget nyt. Man kan jo se det i tilsynsrapporterne, som fortalte om problemerne, og dem var man i gang med at tage hånd om.«
Ikke normeringer
Ifølge Jan Hoby handler den pågældende sag i udgangspunktet ikke om normeringer, men om en kultur med manglende faglig feedback og kritik. Om arbejdspladser, hvor man stikker hovedet i busken og lægger ansvaret fra sig. Og om dårlig ledelse.
Men er det ikke vigtigt for offentligheden at få et indblik i, hvilke forhold vores børn i nogle tilfælde tilbringer hver dag under? En tilsynsrapport giver jo ikke det samme billede af, hvad der foregår?
»Jo, det gør det faktisk. Hvis man læser de tilsynsrapporter, som bliver lavet i Københavns Kommune, så giver de faktisk et rigtig godt blik ind i, hvad udfordringerne er for de to institutioner.«
Så du synes ikke, at det her har offentlighedens interesse?
»Ikke til skjult kamera. Der er nogle episoder, hvor der bliver talt helt uacceptabelt og grimt til børnene, og det er nogle ansatte, som har lav relationskompetence, men det kan man finde eksempler på alle steder, og man var ved at tage hånd om det.«
Ved at skyde på budbringeren, tager du så ikke fokus fra det reelle problem?
»Man kunne bare have kigget på den undersøgelse, som Charlotte Ringmose har lavet af kvaliteten af daginstitutioner i Københavns Kommune, og der er kommet masser af ting frem, som er endnu mere graverende, end hvad der bliver vist i dokumentaren. Så den nødvendige afdækning af disse ting er til stede. Men det, man gør nu, er, at man tager nogle få situationer og tegner et billede af... Ja, bare hør titlen ”Daginstitutioner bag facaden”, det er jo, som om, at det er skattely. Vi angriber metoden, vi angriber ikke det, der er kommet frem.«
Men der var jo ikke rigtig sket noget. Der var tale om tilsynsrapporter fra 2017, og optagelserne foregik i slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019?
»Det tager tid at lave kulturforandringer og vende en praksis.«
Men i mellemtiden skal forældrene aflevere deres børn der?
»Det er jo ikke sådan, at det er samtlige medarbejdere på samtlige stuer, som har denne adfærd. Ligesom der er håndværkersjusk, er det ikke samtlige håndværkere, som laver lortearbejde. Der findes også relationssjusks, det her er relationssjusk.«
En subkultur
Mener du, at det, vi ser, er misvisende for hverdagen i de pågældende institutioner?
»Hvis der er tre mennesker, som arbejder sammen på én stue, og en af dem gør det her, hvorfor reagerer de to andre så ikke? På de arbejdspladser, der har et fravær af arbejdsfællesskaber som her, har man ikke udviklet en kultur, hvor man giver faglig kritik og feedback. Man må jo have tillid til, at to af de tre kollegaer på en stue er i stand til at give faglig feedback på en konkret handling, der ikke er forsvarlig, og det er det, der ikke sker, men det ikke er sådan, at det sker på alle stuerne på institutionerne.«
I dokumentaren er også en pædagog, som siger til journalisten, at hun er blevet hård, og at børnene ikke skal få hende »ned med nakken«. Det vidner jo om en generel kultur?
»Det vidner om en subkultur på en arbejdsplads, som er gået i forråelse.«
Jan Hoby siger, at han gerne vil »lægge hovedet på blokken« og garantere, at lignende episoder ikke kommer til at gentage sig på de daginstitutioner, som optræder i dokumentaren.
Mener du, at forældrene trygt kan efterlade deres børn i en af de 22 daginstitutioner, som har fået røde anmærkninger?
»Ja.«
Hvordan kan du sige det?
»Fordi 97 pct. af medarbejderne er dygtige og kompetente, men der er nogle udfordringer. Det er klart, at når de har fået de pædagogiske tilsynsrapporter, og der er kommet faglige handleplaner, så er der rigtig meget fokus på det.«
På TV 2’s hjemmeside lyder det om brugen af skjult kamera i dokumentaren, at man havde forgæves havde søgt om tilladelse til at filme i nogle af de daginstitutioner, som havde røde anmærkninger, og hvor kilder fortalte, at der var problemer.
»Vi mener, at der er tale om forhold af væsentlig samfundsinteresse, som ikke har været mulige at dokumentere på anden vis. Og at betingelserne for brugen af skjult kamera, ifølge Pressenævnets praksis, dermed er opfyldt.«