S vil regne med værdien af velfærd – men ikke finansiere med gevinsten

Socialdemokratiet afviser, at der er tale om politisk indblanding, når partiet vil indføre nyt forsigtighedsprincip over for Finansministeriets regnemodeller, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Artiklens øverste billede
Socialdemokratiet vil hverken finansiere sin politik med afledte effekter af velfærdsinvesteringer som f.eks. ekstra pædagoger, socialrådgivere og skolelærere eller effekterne af afgifts- eller skattelettelser. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

I sommer lød det, at Socialdemokratiet var klar til at tage et opgør med Finansministeriets økonomiske vejrudsigter for investeringer i velfærd. I dag er man dog ikke klar til også at finansiere sin politik med de positive effekter, som prognoserne måtte vise.

Hverken når det gælder de såkaldte dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer som f.eks. ekstra pædagoger, socialrådgivere og skolelærere eller effekterne af afgifts- og skattelettelser.

Det skyldes det såkaldte udvidede forsigtighedsprincip, som partiet i sin økonomiske 2025-plan har bebudet, at man vil indføre over for Finansministeriets regnemodeller.

Det er mest af alt en opstramning

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om nyt forsigtighedsprincip i Finansministeriets regnemodeller

I sommer varslede hun og partifællen Ane Halsboe-Jørgensen (S) ellers i en bog om velfærdsinvesteringer et opgør med tanken om, at 1 mia. kr. brugt på pædagoger eller psykologhjælp blot er en udgift.

Heri argumenterede socialdemokraterne for, hvordan sådanne velfærdsinvesteringer på sigt kunne spare udgifter til kontanthjælp, indlæggelser eller kriminalitet – og derfor kunne medregnes som såkaldte dynamiske effekter, der i nogle tilfælde kunne få udgifterne til at ende i et plus på statens konto.

»Men hvis man regner med effekten for tidligt, risikerer man, at man saver den gren over, som man sidder på, fordi nogle vil begynde at lave besparelser på baggrund af den effekt, man regner med, der kommer. Vi lagde jo bare op til, at man skulle kunne lave beregningerne, så når man gennemfører lovgivning, har man et billede af, hvad konsekvenserne er,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun understreger, at hun stadig mener, at det er muligt at regne med dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer – men at det vil være for uansvarligt at finansiere med dem.

»Nogle kommuner har finansieret på baggrund af beregninger af, hvad der vil komme. Det duer ikke. Man kan godt give et billede af, hvordan det ser ud i årene, der kommer, men man kan ikke tage gevinsterne hjem, før de faktisk er der.«

Et rungende ja

I sommer var svaret ellers et rungende ja på spørgsmålet om, hvorvidt en S-finansminister efter valget ville regne med dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer. Pernille Rosenkrantz-Theil forklarer, at der ingen forskel er til i dag:

»Vi lægger op til, at pengene skal investeres i Den Sociale Investeringsfond. Hvis man begynder at finansiere med f.eks en socialrådgivers arbejde udelukkende fra regnemodellen, er det fugle på taget, og så får socialrådgiveren bare lov til at løbe hurtigere, fordi pengene mangler,« siger hun.

Så I tror ikke på, at modellen er retvisende nok?

»Det er ikke det, vi siger. Vi ved jo, der er evidens for dynamiske effekter på dette område. Det er et spørgsmål om, at når vi har med virkeligheden at gøre, så ser det bare nogle gange anderledes ud end på et skrivebord,« siger Rosenkrantz-Theil.

Hvis I tror så meget på det, hvorfor finansierer I så ikke med det?

»Fordi vi risikerer, at vores velfærdsmedarbejdere kommer til at skulle løbe endnu stærkere, fordi effekterne ikke er der på det tidspunkt, hvor man lægger dem ind i budgettet.«

Skattelettelser

Det nye socialdemokratiske forsigtighedsprincip betyder også, at partiet ikke længere vil finansiere med de dynamiske effekter på skatteområdet, der i dag i princippet gør det billigere at gennemføre skattelettelser.

Bl.a. da man i skatteaftalen fra februar 2018 gav skattelettelser for i alt 6,8 mia. kr. i 2025, men på grund af dynamiske effekter kun regnede med en udgift for skattelettelserne på 5 mia. kr. Det skyldes, at man i dag i Finansministeriet regner med, at flere af skattelettelserne er med til at skabe en øget aktivitet i samfundet, som dermed kaster nye skattekroner ind i statskassen.

»Nu går vi ind i Finansministeriet og siger, at vi bruger de modeller, som vi synes, er de rigtige. Og så er det fra det tidspunkt, at forsigtighedsprincippet gælder. Den mest ædruelige måde at gå til modellerne på er, at man lader dem gælde fra den dag, man tager den nye model i brug, så det ikke bliver en diskussion om modeller, men om politiske prioriteringer

Overforsigtighed

Flere økonomer har påpeget, at der med det udvidede forsigtighedsprincip nærmere er tale om en form for overforsigtighed, mens cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos i Altinget har anklaget partiet for politisk indblanding i Finansministeriets regnemodeller:

»Socialdemokratiet vil blande sig i Finansministeriets regneprincipper, og derved vil Finansministeriets regnemaskine ikke længere være en faglig regnemaskine, men en partipolitisk regnemaskine. Det vil svække troværdigheden.«

Netop debatten om politisk indblanding i Finansministeriets regnemodeller blussede med Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensens bog i sommer op på ny.

»Regnemetoderne hverken kan eller bør være politisk dikteret, således at når man har én farve regering, så koster et forslag det ene, og når man har en anden farve regering, så koster det noget andet,« udtalte Finansministeriets departementschef Martin Præstegaard dengang til Politiken.

Han frygtede, at en »vedvarende politisk kritik« af Finansministeriets arbejde ville »få halvdelen af befolkningen til at tro på, at vi er farvede eller bias«.

Pernille Rosenkrantz-Theil afviser både anklagen om overforsigtighed og politisk indblanding:

»Det er samme princip som en vejrudsigt. Man laver en prognose, og nu vil vi så også tjekke, om den rent faktisk holder.«

Det har man ikke gjort tidligere i Finansministeriet. Er det så ikke en kritik af den nuværende praksis?

»Det er mest af alt en opstramning. Jeg har ikke behov for at udtale en kritik. Vi vil bare gerne have, at der er den ekstra sikkerhed omkring økonomien. Vi vurderer, det er en god idé at tjekke op på, om deres prognoser også bliver, som de siger.«

Martin Præstegaard oplyser via presseafdelingen i Finansministeriet, at han ingen kommentar har til Socialdemokratiets udvidede forsigtighedsprincip.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen