Professor: Børn, som ikke kan dansk, bør komme senere i skole

Hvis børn ikke er tilstrækkelig gode til dansk, når de er færdige med 0. klasse, risikerer de fremover at skulle gå skoleåret om. 

Det har regeringen besluttet som en del af sin strategi mod parallelsamfund. Det betyder, at seksårige børn skal gennemføre flere obligatoriske prøver, som skal vise, om børnene er gode nok til dansk til at rykke op i 1. klasse. Hvis de ikke klarer prøverne, ”dumper” de børnehaveklassen.

Men i stedet for at lade de yngste elever gå et skoleår om, burde man lade de børn, som ikke taler godt nok dansk, fortsætte i børnehaven i et år. 

Det vurderer en professor i småbørnspædagogik samt Børnehaveklasseforeningen over for DR Nyheder, efter at regeringens strategi i dette skoleår er blevet testet som forsøgsordning på udvalgte skoler.

»Hvis børnene ikke kan dansk, får de ikke det udbytte af børnehaveklassen, de skal have, og så skal de have skoleudsættelse,« siger  professor emeritus i småbørnspædagogik Stig Broström fra DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

DR har i et skoleår fulgt eleverne på Tingbjerg Skole, hvor en stor andel af eleverne er tosprogede. Her har man testet ordningen med sprogprøver på eleverne for at se, hvor mange der ville dumpe efter de nye regler. 

Forsøget viser, at i alt 12 af skolens 70 elever i børnehaveklasserne har så store sprogproblemer, at de ville skulle gå skoleåret om efter de nye regler, som for alvor træder i kraft i det kommende skoleår.

Stig Broström mener, at børnenes store sprogproblemer burde blive opdaget tidligere, og at der skal tages hånd om familierne, før børnene når skolealderen. Han stiller også spørgsmålstegn ved, hvordan børnenes manglende danskkundskaber kan fortsætte frem til seksårsalderen, uden at nogen opdager det.

»Der er åbenbart noget, jeg nærmest vil kalde en kommunal uduelighed,« siger han til DR.

Det var i maj 2018, at et politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet besluttede at indføre obligatoriske sprogprøver til elever i 0. klasse i skoler med en stor andel af børn fra såkaldt ”udsatte boligområder”.

Ifølge regeringen skal der sættes målrettet ind over for eleverne, som klarer sig dårligt i første sprogprøve, som afholdes ved skoleårets begyndelse. Hvis barnet bliver bedre til dansk i løbet af skoleåret, skal det ikke sprogtestes igen, men hvis barnet ikke forbedrer sine danskkundskaber, betyder det sommerskoleforløb med sprogundervisning og i sidste ende kan det altså betyde endnu et år i børnehaveklassen.

Forslaget har mødt kritik fra lærere, som mener, at det er en »dårlig start« på børnenes skoleliv at skulle gå en klasse om og dermed ikke kunne følges med deres nye kammerater op i 1. klasse.

En undersøgelse fra 2018 fra undervisningsministeriet blandt elever i 2. klasse viste, at elever fra udsatte boligområder har større læsevanskeligheder end deres jævnaldrende. På folkeskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne kommer fra udsatte boligområder, er 40 pct. af børnene at betegne som dårlige læsere. På de øvrige folkeskoler gælder det 23 pct. af børnene.