Fra selfies og "snapstreaks" til dybe samtaler: Sociale medier kan være gavnlige for unge
En analyse fra Børnerådet viser, at unge, som kommunikerer meget via sociale medier, har en større grad af fortrolighed med deres venner.
Kan udveksling af morgengrimme selfies for at opretholde en ”snapstreak” bidrage til bedre socialt samvær blandt børn og unge? Måske.
En analyse foretaget af Børnerådet om unge i 9. klasses fritidsliv viser, at unge, som er meget online, oplever social støtte og fortrolighed med deres venner, i højere grad end unge som sjældent eller aldrig er online.
»De sociale medier er selvfølgelig med til at sikre, at man har den her løbende kontakt til hinanden, som man ikke ville have, med mindre man mødtes fysisk,« siger Malene Charlotte Larsen, som er lektor sfra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
Ifølge Børnerådets analyse, oplever 55 pct. af de unge, som aldrig er i kontakt med venner online, en lav grad af fortrolighed med deres venner. Det samme gør sig kun gældende for 10 pct. af de unge, som kommunikerer online hele tiden.
Et medie som f.eks. Snapchat kan ifølge Malene Charlotte Larsen give en højere grad af intimitet og være med til at skabe nære relationer. Man har mulighed for at dele ting med sine venner, som man ikke ville have delt face to face. Men graden af fortrolighed, som bliver skabt og styrket online er også ifølge forskeren meget afhængig af, hvordan de unge gør brug af de sociale medier.
»Det er vigtigt også at se på, hvordan de unge bruger sociale medier. Hvis man selv lægger ting ud og kommenterer på andres indhold og skriver med andre, så er det jo lige netop, at sociale medier giver bedre mulighed for at vedligeholde de her relationer,« siger Malene Charlotte Larsen.
Men hvis man derimod bruger de sociale medier passivt og bare scroller gennem andres indhold uden at reagere og kommentere det, får man ifølge forskeren ikke den samme opfattelse af, at man har en større vennekreds. Man risikerer at sidde tilbage med følelsen af at være en, der iagttager andres venskaber folde sig ud, uden rent faktisk at have del i dem.
I Børnerådets analyse, som er foretaget blandt 1.659 elever i 9. klasse, er 38 pct. af de unge, som aldrig snapper, chatter og sms’er med deres venner, heller aldrig sammen med venner i fritiden. Børnerådet foreslår, at en enkel forklaring på det kan være, at jo færre venner man har, desto færre venner har man at chatte eller ”snappe” med.
»Det er lidt hønen eller ægget. Bruger du meget tid på sociale medier, fordi du har en meget stor vennekreds, du kommunikerer med? Eller er det fordi, du har en stor gruppe, du kommunikerer med på de sociale medier, at du har en stor vennekreds?« siger Malene Charlotte Larsen.
Spørgsmålet om de unges kommunikation via sociale medier er kun et af de aspekter, Børnerådet undersøgt i analysen. Det overordnede mål for analysen er at belyse 9.klasses elevernes trivsel i fritidslivet, heriblandt hvordan de omgås socialt i deres fritid både offline og online.
Størstedelen af eleverne har i åbne svar angivet, at deres venner er en af de ting, de bruger mest tid på i deres fritid. Børnerådet konkluderer på basis af de åbne svar, at de tre vigtigste faktorer i et godt fritidsliv er socialt samvær, tid og frihed til at gøre som man har lyst til, og fritidsaktiviteter som f.eks. træning og sport.