Gymnasierektor efter sag om Obama-udklædning: »Skulle vi forudse, at det ville ske?«

Må man male sig i ansigtet for at ligne Michelle eller Barack Obama?

Er det o.k. at blive så krænket over netop en sådan udklædning til en gymnasiefest med temaet verdens helte, at udklædte skolekammerater ender med at måtte i bad?

Er de scener, der udspillede sig på Herning Gymnasium under en fest den 5. april i år endnu et billede på en krænkelseskultur, der har taget overhånd i en tid med debatter om blackface og mexicanerhatte på danske uddannelsesinstitutioner?

Det er nogle af de spørgsmål, som står tilbage i det midtjyske, hvor 3.g-eleven Emma Barslund-Gade en fredag aften blev centrum i det, hun selv beskriver som »en vild oplevelse«.

Episoden til gymnasiefesten har også siden medført en skriftlig klage til gymnasiet - over de to elever, der havde malet sig i ansigtet for at hylde USA’s tidligere præsidentpar. Det fortæller rektor Søren Brøndum.

Hvad lå til grund for, at vedkommende følte sig krænket?

»Hun siger, at fra at have været en megafed kulturfest den dag, som blandede eleverne sammen på den helt rigtige måde, blev det til en gymnasiefest, der stod i kontrast til det. En fest, hvor nogle elever havde smurt sig ind i kulør for at ligne Michelle og Barack Obama. Det syntes hun var respektløst og diskriminerende. Og hun syntes ikke, at det var i overensstemmelse med det, vi står for normalt.«

Er det en elev, som selv er mørk i huden?

»Nej, det er det ikke. Overhovedet ikke.«

Så det er en, der er krænket på andres vegne?

»Ja, det kan man sige.«

Kan man til jeres næste fest møde op malet i ansigtet?

»Det er noget, de må diskutere i elevrådet. Jeg opstiller ikke et forbud som det, man har set på universiteterne. Det er unge mennesker, vi har med at gøre. De skal have lov til at udfolde sig. Det mener jeg.«

Vil I gøre noget for at støtte den ene eller den anden side fremover i sådan en sag? En tilkendegivelse fra skolens side kan måske også give rettesnor, så der ikke opstår en konflikt.

»Det er en del af den dejlige, demokratiske debat, at man kan mene forskellige ting. Eleverne er unge mennesker, der skal have lov til at finde deres egne ben i alle disse diskussioner. Du får mig ikke til at sige, at nogen har uret og skal rette ind.«

Hvad svarede du den elev, der klagede?

»Jeg anerkendte, at hun havde haft en oplevelse, hun fandt forkert i forhold til skolens værdier. Men der er også elever, som ikke er enige med hende om, hvad der er inden for den etiske skive. Og jeg foreslog hende at sende sit indlæg til elevrådet for at høre, hvad det siger til hendes holdning. Det ved jeg ikke, om hun har gjort.«

Har lærere fra skolen bedt de to elever om at vaske farven af?

»Det har jeg aldrig hørt om. Men jeg kan godt undersøge det. Hvis elever har følt sig krænket, kan der også være andre på skolen, som har det. Men hvis du spørger, om skolen har haft en holdning og krævet, at eleverne vaskede farven af, er svaret nej. Det har vi ikke. Og jeg kan heller ikke forestille mig, at vi vil få det i fremtiden. Vi går ikke ind for sindelagskontrol.«

Har I ikke som uddannelsesinstitution et ansvar for, at to elever ikke føler sig hetzet og ender med at tage et bad til en skolefest?

»Jo, men de to elever beder selv om at komme i bad. Skulle vi forudse, at det ville ske? Når vi har med unge mennesker at gøre, indgår der en mangfoldighed af holdninger og opfattelser. Vi styrer ikke eleverne. Det er også en del af demokratiet, at man kan være uenige.«

Men man kunne vel også have støttet eleverne i at vende tilbage til festen uden at måtte gå i bad først?

»Hvis de beder om at komme i bad, kan jeg ikke se, at nogen skulle sige ”nej, og nu skal I stå ved det, I har valgt hjemmefra og blive ved”. Sådan spiller klaveret ikke. Vi vil ikke presse vores elever ud i situationer, hvor de bliver uenige med deres klassekammerater,« svarer Søren Brøndum.