Borgmestre op på bremsen: Kommuner tvunget til at standse byggekraner

Helt oppe at stå på bremsen.

Det er situationen i Københavns Kommune, som allerede tidligere i år har måttet udskyde bygge- og anlægsprojekter for 1,7 mia. kr. og nu skal i gang med at barbere 2019-budgettet igen.

Det går ikke mindst ud over de mindste københavnerne, fordi en stor del af udsættelserne er fundet på børne- og ungdomsområdet, og det huer bestemt ikke borgmester Jesper Christensen (S):

»Det er enormt beklagelig situation, at vi ikke kan gennemføre de projekter, vi har lovet borgerne, og det kan vi ikke , fordi vi med de planlagte projekter vil bryde anlægsloftet, som er bestemt af regeringen,« siger han.

I følge kommuneforeningen KL er København i en særlig situation på grund af sin størrelse, og derfor klemmer aftalen med regeringen allerede over skulderen, men et stor udsnit af landets øvrige kommuner vil senere på året være tvunget ud i en lignende øvelse og gennemgå årets budget med tættekam og bremse op.

»Jeg er overbevist om, at en lang række kommuner kommer til at skubbe planlagte investeringer, fordi der ikke er plads indenfor rammerne af anlægsloftet,« siger borgmester Jacob Bundsgaard, formand for KL og første mand i Aarhus.

Udskyder tunnel

Også i landets næststørste by lægger anlægsloftet, som for alle kommuner under ét ligger på 17 mia. kr., en dæmper på byggeaktiviteten. I flere år har et projekt med en tunnelforbindelse til havnen været klar, og finansieringen er ifølge Bundsgaard nu på plads.

»Den meget nødvendige tunnel, som skal lede tung trafik ned under jorden, vil koste vores anlægsramme i flere år, hvor vi jo også skal have mulighed for at bygge skoler, plejehjem, børnehaver og lappe hullerne i vejene. Det er helt uholdbart,« siger han.

Når kommunerne er særligt opmærksomme på anlægsloftet, som i de senere år hvert år er blevet overskredet med et par mia. kr., skyldes det en ny situation, som blev åbenbaret med de kommunale regnskaber for 2018.

Hvor kommunerne tidligere brugte for meget på gyngerne - anlæg - sparede de til gengæld på driften - karrusellerne, og dermed var der med de store tals lov ikke tale om en overskridelse af økonomiaftalen med regeringen, fordi regnestykket gik i nul. Sådan gik det bare ikke gået i 2018, hvor kommunerne stort set brugte alt, hvad de måtte på drift og dermed var der ikke den sædvanlige luft til at bruge mere på byggeri og renovering.

Regeringen ønsker en styring af den kommunale byggetrang for at undgå, at der opstår flaskehalse indenfor bygge- og anlægsområdet, som igen kan være med til at hæve priserne på byggeri.

I København er det en frustreret børne- og ungdomsborgmester, som med bekymring imødeser, at børnetallet øget med 1.000 om året.

»De skal jo have en institutionsplads og mulighed for at gå i skole, så vi skal skaffe sørge for den lovpligtige kapacitet, men når vi bremser op., må vi stoppe renovering af vores gamle skoler og f.eks. nye idrætsanlæg, som der jo i forvejen ikke er for mange af i København,« siger han.

Krav om 20-21 mia.

I følge KL-formand Jacob Bundsgaard, som efter folketingsvalget skal forhandle en økonomiaftale for 2020 med den nye regering, er der behov for et samlet kommunalt anlægsbudget på 20-21 mia. kr. På samme måde vil han kræve flere penge til driften på grund af flere børn og ældre.

Den situation genkender borgmester Benedikte Kiær (K),Helsingør Kommune, og hun påtager sig sin del af ansvaret for, at de kommunale anlægsbudgetter i de foregående år ikke har holdt sig under loftet. Kommunen har bygget et nyt plejehjem, og i de kommende år er der behov for yderligere et par stykker plus to daginstitutioner, og det vil medføre udgifter i flere hundrede millioner kroners klassen.

»Det er positivt med både flere børn og ældre, men det sætter os en stor klemme, når vi skal skaffe den nødvendige plads. Og vi har ikke tænkt at gå på kompromis med servicen ved f.eks. at gøre det vanskeligere at komme på plejehjem eller at pakke børnene sammen i små lokaler,« siger hun.