Når valget nærmer sig, bliver der travlt ved den politiske kopimaskine

De puslede med en hemmelig pakke.

Året var 2011, og Løkke-regeringen planlagde at lancere en stribe skatterabatter, der skulle tilgodese landets boligejere og sætte gang i det stillestående marked, som finanskrisen havde frosset fast. Boligkøbere skulle f.eks. slippe for tinglysningsafgift, grundskyld og ejendomsværdiskat i et års tid.

Det hele var timet og tilrettelagt. Pakken skulle præsenteres lige op til den valgkamp, som var tæt på at blive udskrevet.

Men Socialdemokratiet opsnusede, hvad der var undervejs. Derfra gik det stærkt ved kopimaskinen. S-toppen forsøgte at overhale Løkke-regeringen indenom og lancerede sin boligpakke en sensommeraften i august. Den indeholdt stort set de samme skatterabatter, som regeringen var på vej med.

Så hurtigt kan det gå i politik. Eller som Jyllands-Posten skrev dengang om forløbet: Sådan klipper man ørerne af en valgkanin.

Claus Hjort Frederiksen (V), daværende finansminister, rasede og anklagede Socialdemokratiet for at stjæle regeringens politik:

»Det er det mest useriøse, jeg har oplevet i de mange år, jeg har været i politik,« sagde han.

Klik her og læs Jyllands-Postens rekonstruktion af den vilde dag i 2011.

Historien illustrerer, hvordan Venstre og Socialdemokratiet op til en valgkamp ofte dækker hinanden af. Ingen flanker må stå blottet. Har modstanderen en sællert, kan den hives ind på egne hylder. Det viser sig også i disse tider, hvor et nyt folketingsvalg nærmer sig.

Fra barselsdage til selskabsskat

De seneste måneder har der været en stribe eksempler på, at Venstre har flyttet sig og lagt sig op ad forslag, som partiet kritiserede, da de blev fremført af Socialdemokratiet.

Der var de grønne biler. Socialdemokratiet satte et mål om 500.000 af dem i 2030. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skosede planen og spurgte, hvor pengene skulle komme fra. Indtil han selv fordoblede indsatsen og satte et mål om 1 mio. grønne biler i 2030. En kommission skal efter valget finde ud af, hvordan det kan finansieres, når statskassens indtægter fra bil- og benzinafgifter bortfalder.

Der var de fødende kvinder, som ifølge Socialdemokratiet skulle have ret til at blive på hospitalet eller barselshotellet i to dage efter fødslen. Venstre betakkede sig. Indtil et lignende forslag fremgik af regeringens eget sundhedsudspil.

Der var selskabsskatten, som Socialdemokratiet ønsker at lægge en bund under på EU-niveau, så der ikke opstår en kamp mellem landene om at sænke den mest muligt. Regeringen afviste indtil for nylig, at det skulle være et problem, og mente, at skatteregler bør være et nationalt spørgsmål, ikke et EU-anliggende. Men så meddelte Lars Løkke Rasmussen, at partiet op til europaparlamentsvalget går ind for en bund under selskabsskatten og en fælles skattebase i EU, altså de regler, der f.eks. definerer, hvilke fradrag virksomheder kan få.

Der var også pensionsalderen, som den lille Løkke-regering foreslog at forhøje i helhedsplanen fra 2016. Efter Socialdemokratiet fremlagde sin skitse til en tidlig folkepension, har Løkke flyttet sig så meget, at han nu foreslår at lempe på det forlig, der fastslår, at pensionsalderen skal stige, i takt med at danskerne lever længere. Hans argument er, at pensionsalderen vil være 70 år i 2040, og på det tidspunkt står de offentlige finanser til at være mere end holdbare, og derfor vil Løkke efter valget drøfte, om pensionsalderen behøver stige så meget som planlagt efter 2040 – eller om seniorer f.eks. skal kunne trække sig tidligere tilbage, men på en ydelse, der er lavere, end folkepensionen er i dag.

I dag er det så skatteminister Karsten Lauritzen (V), der flytter sig. Før var Venstre imod en skat på tech-virksomhedernes omsætning. Nu er det en realistisk mulighed, siger V-ministeren.

En rimelig kritik

At Venstre er kommet til denne nye position, skyldes ifølge Karsten Lauritzen ikke hensynet til at lukke flanker frem mod valget. Det skyldes »forargelse over, hvordan de her tech-giganter har indrettet sig«.

»Man har ikke brudt nogle love, men man har valgt at placere sig, så selv om et firma som Facebook skovler penge ind i Danmark, så har de placeret sig sådan i Irland, at de næsten ingenting betaler i skat. Det er ikke rimeligt,« siger Lauritzen.

Han opfordrer selskaberne til at begynde at vise samfundssind, for ellers kommer der en regulering, de ikke ønsker.

»Der kommer en øget beskatning. Det er svært at være imod, også som borgerlig politiker. Og hvis man ikke kan finde internationale løsninger, så kommer det til at blive svært at være imod dem, der gerne vil en omsætningsskat og andre ting. Så løber man tør for gode argumenter.«

Den internationale løsning arbejdes der nu på i OECD-regi, efter at EU-landene i marts endegyldigt måtte opgive at blive enige om at indføre en omsætningsskat på tech-giganterne. Danmark var blandt de fire lande, der blokerede. Lauritzen mener, at indgrebet ville være »en postgang for tidligt«.

»En omsætningsskat vil også være meget bureaukratisk og besværlig. Det er ikke en optimal model. Jeg tror på, at der kan laves et internationalt sæt skatteregler for online digital aktivitet. Hvis det ikke lykkes i OECD-sporet, kan man arbejde for det i EU-regi. Og i sidste ende i Danmark.«

Så nu kan omsætningsbeskatningen blive til virkelighed i Danmark med en Venstre-skatteminister?

»Ja, det er en realistisk mulighed. Det bliver man nødt til at være ærlig omkring.«

Lauritzen anerkender, at Venstre »har brugt noget tid på at tænke sig om«.

»Man kan godt mene, at det har taget for lang tids betænkning. Det synes jeg er en rimelig kritik af os. Men vi er bekymrede for at gøre EU til et projekt, der laver fælles skatteregler. Det er udtryk for, at vi også er i bevægelse.«

Danmark i den rigtige retning

Politisk ordfører Britt Bager (V) medgiver, at Venstre har flyttet sig i spørgsmålet om nedslidte danskere og pensionsalderen pga. Socialdemokratiets udspil.

»Vi kunne – foranlediget af det, som Socialdemokratiet kom med – sagtens se, at der er et problem. Det skal vi handle på, uanset hvem der påpeger problemet. Vi vil bare gerne finde en konkret løsning,« siger hun.

Tidligere i valgperioden mente Venstre, at det var nødvendigt at sætte pensionsalderen lidt op. Nu åbner I for, at den eventuelt kan justeres efter 2040. Hvad fik jer til at skifte holdning til det?

»Vi kan se, at der er mange penge at gøre med i 2040. Derfor skal vi have en kvalificeret diskussion om, hvorvidt det er en mulighed – i stedet for at opskrive pensionsalderen lineært – at sige stop for det.«

Hvorfor er I ikke selv kommet med et forslag tidligere?

»Vi er et parti, der bevæger os. Når nogle rejser en relevant problemstilling, så ser vi ind i det, uanset hvem der rejser det. Det er man forpligtet til som ansvarligt parti.«

Britt Bager tilføjer om retten til at blive to dage på hospitalet for førstegangsfødende, at det indgik i regeringens sundhedsudspil, fordi Region Hovedstaden med en socialdemokrat i spidsen bebudede besparelser på Rigshospitalets barselsafsnit. Det betød, at kvinder, der fødte uden komplikationer, skulle sendes hjem fire timer efter fødslen.

»Det ville vi ikke være med til. Derfor tog vi ansvar fra Christiansborg. I Venstre har vi altid opereret med patientrettigheder. Det ligger i vores dna,« siger hun.

Helt ærligt, skeler I slet ikke til Socialdemokratiets forslag, når I sådan flytter jer?

»Nej, vi skeler til det, vi synes er fornuftigt. Alt det, vi foreslår, synes vi trækker Danmark i en rigtig retning. Vi justerer vores politik, hvis vi kan se, at der mangler konkrete løsninger på konkrete problemer. Det vil vi blive ved med.«

To ting, der ikke blev til noget

Seks dage efter at Socialdemokratiet kopierede hjælpepakken til boligejerne i 2011, udskrev Lars Løkke Rasmussen valget. Det endte med et magtskifte og svære regeringsforhandlinger mellem S, R og SF. Midt i det forløb bekendtgjorde Venstre, nu som oppositionsparti, at det ikke ville være med til at lave en boligpakke, hvis den skulle finansieres af nye skatter og afgifter, som det nye flertal var på vej med. Det fik Helle Thorning-Schmidt på banen.

»Der er to ting, som bliver til noget. Det ene er hjælpepakken til boligmarkedet, det andet er betalingsringen,« sagde hun.

Nok havde Socialdemokratiet overtaget Løkke-regeringens boligpakke i 2011. Og nok har Venstre nu tilnærmet sig visse idéer fra Socialdemokratiet. Men det er ingen garanti for, at de to partier også vil hjælpe hinanden med at gennemføre det efter et valg. Det viste forløbet om boligpakken. Den blev aldrig til noget.

S spiller ud – V flytter sig

De seneste måneder har Venstre flyttet sig i en række politiske spørgsmål:

S-forslag klimaudspil

April 2018: Mette Frederiksen præsenterer klimaudspil, som indeholder et mål om, at der skal være 500.000 grønne biler i Danmark i 2030

V-reaktion

Maj 2018: Lars Løkke kritiserer udspillet og spørger, hvordan det skal finansieres: »Hvorfor skal vi kun have 500.000? Hvorfor skal vi ikke have 600.000? Eller 700.000? Eller et andet tal?« siger han.

V-forslag

Oktober 2018: Lars Løkke lancerer regeringens klimaudspil, der indeholder et mål om 1 mio. grønne biler i 2030. En kommission skal finde ud af, hvordan det skal finansieres.

S-forslag nybagte mødre

Oktober 2018: S foreslår, at nybagte mødre skal have ret til at blive på hospitalet eller et barselshotel i to dage.

V-reaktion

Januar 2019: V afviser at indføre en national ret til et bestemt antal dage på barselshotel. »Det klinger hult,« siger sundhedsordfører Jane Heitmann (V).

V-forslag

Januar 2019: Regeringen foreslår, at førstegangsfødende får ret til at være indlagt i to døgn. »Vi vil sikre en god og tryg start på livet for nye familier,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

S-forslag differentieret pensionsalder

Januar 2019: Mette Frederiksen foreslår, at der indføres en differentieret pensionsalder – f.eks. så personer, der har været over 40 år på arbejdsmarkedet, kan gå fra 2-3 år før tid.

V-reaktion

Februar 2019: V afviser at justere pensionsalderen. I stedet igangsætter regeringen forhandlinger om at lempe seniorførtidspensionen, som nedslidte kan visiteres til.

V-forslag

April 2019: Lars Løkke åbner for at justere den stigende pensionsalder, som ifølge Løkke skal gøres mere »individualiseret«. Det skal træde i kraft efter 2040, hvor pensionsalderen ventes at være 70 år.

S-forslag selskabsskat

September 2016: Mette Frederiksen foreslår, at der indføres en bund under selskabsskatten på EU-niveau.

V-reaktion

December 2017: V-skatteminister Karsten Lauritzen siger, at regeringen ikke ser et behov for en fælles bund under selskabsskatten.

V-forslag

Marts 2019: Lars Løkke meddeler, at Venstre går ind for, at EU skal lave en fælles bund under selskabsskatten og en fælles skattebase. Det skal stoppe »ræset mod bunden,« siger han.

S-forslag skat techgiganter

Marts 2018: Mette Frederiksen foreslår, at Danmark går foran for at sikre en skat på techgiganternes omsætning.

V-reaktion

Marts 2018: Lars Løkke er skeptisk over for at lave en skat på omsætning. Det vil give Danmark et »stort problem« med at få penge nok i statskassen.

V-forslag

April 2019: Skatteminister Karsten Lauritzen truer techgiganter med en skat på EU-niveau. »Jeg betragter omsætningsskatten som en realistisk mulighed,« siger han.