Studerende falder fra, hvis de bor langt væk fra studiet
Det kan være svært for studerende at finde en bolig tæt på studiet, men jo længere væk de bor, jo større er sandsynligheden for, at de falder fra, viser en ny undersøgelse.
Hver femte nye studerende er bekymret for sin boligsituation forud for studiestart, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Ifølge analysen har studerende med lang transporttid og høj grad af boligbekymring større risiko for at falde fra end andre studerende.
For eksempel er sandsynligheden for frafald 5 pct. højere for en studerende med 20 minutters rejsetid til studiet end for ellers identiske studerende på den samme institution, der har 10 minutter til studiet.
Bjarke T. Hartkopf, der er chefkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut, mener, at man skal tage de studerendes boligbekymringer alvorligt.
»Budskabet til de studerende er ofte, at de må flytte længere væk, hvis de ikke har råd til en bolig tæt på deres studie. Men vores analyse peger på, at en lang transporttid til studiet hænger sammen med en højere frafaldsrisiko,« siger Bjarke T. Hartkopf.
Jo længere væk de studerende bor fra deres studie, jo sværere er det at deltage fuldt i studielivet, herunder sociale arrangementer. På den måde kan der være en sammenhæng mellem de studerendes sociale tilknytning til studiet og deres boligforhold, som i nogle tilfælde kan betyde, at de studerende ikke gennemfører studiet, forklarer chefkonsulenten.
Bjarke T. Hartkopf mener, at en oplagt løsning vil være at sørge for flere almene ungdomsboliger tæt på uddannelsesinstitutionerne, men han er også godt klar over, at det ikke er nogen nem opgave at udføre i virkeligheden.
Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter, etableret af Realdania, fortæller, at det de senere år er blevet sværere for studerende at komme ind på boligmarkedet, som følge af befolkningsvæksten i især København og Aarhus. Han har ikke set den konkrete analyse, men han vurderer, at det er oplagt, at et presset boligmarked påvirker de unges studieliv.
Curt Liliegreen mener, at man samfundsmæssigt godt kan argumentere for, at man bør bygge flere almene ungdomsboliger, men at man skal være opmærksom på, at det er dyrt og tager lang tid.
Curt Liliegreen fortæller også, at der er meget forskel på boligstrategierne i landets studiebyer.
»Aalborg har for eksempel valgt en meget aktiv strategi med nye almene ungdomsboliger, hvor universitetet er en del byens vækststrategi og adskiller sig dermed fra København og Aarhus,« siger han.
Samtidig nævner han også, at Københavns Kommune tidligere har haft en kvoteregel om, at kommunen maks måtte bygge 3.000 ungdomsboliger over en periode på 12 år, hvilket giver omkring 250 ungdomsboliger om året. Den loft er nu ophævet.
Curt Liliegreen fremhæver også de såkaldte containerboliger til studerende, der er sat op ved flere havneområder i landet, som en fin, midlertidig løsning. Men han understreger, at de også er relativt dyre for studerende på SU.