Efter omstridt burkalov: 144 anmeldelser og 28 sigtelser på syv måneder

Som fortaler for et burkaforbud mener Martin Henriksen (DF), at ordensmagten kan gå hårdere til værks. SF ser antallet af anmeldelser og sigtelser som, at loven er udtryk for symbolpolitik.

Artiklens øverste billede
Det vakte stor debat og medførte flere demonstrationer, da tildækningsforbuddet – polulært benævnt burkaforbuddet – trådte i kraft. Arkivfoto: Anthon Unger

Det vakte opstandelse og stor politisk debat, da regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i maj 2018 vedtog et maskeringsforbud, der bl.a. gør det ulovligt at bære muslimske beklædningsgenstande som burka og niqab i det offentlige rum.

Pr. 11. marts – godt syv måneder efter at loven trådte i kraft den 1. august 2018 – var der anmeldt 144 overtrædelser af forbuddet. 29 sager havde politiet selv oprettet efter at have antruffet personer med tildækkede ansigter i det offentlige rum, og 28 personer var blevet sigtet.

Det fremgår af et svar til Folketinget fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Vi kan nu se, at loven ingen betydning har. Kampen skal kæmpes ved at understøtte de fritænkende og antiautoritære muslimers kamp. Som så ofte før skal folk frigøre sig selv.

Karsten Hønge, retsordfører for SF

Men er 144 anmeldelser og 28 sigtelser udtryk for, at loven virker eller ej? Tallene, som Rigspolitiet har indsamlet, bliver læst vidt forskelligt af hhv. en tilhænger og en modstander af maskeringsforbuddet.

»Loven bliver brugt, i den forstand virker den. Men den bliver ikke brugt nok. Der er grundlag for at sigte flere, og det synes vi, at man skal gøre,« siger Martin Henriksen, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti.

»Vi har hele tiden vidst, at det ikke var halvdelen af Danmarks befolkning, der gik rundt med burka og niqab. Men jeg tror sagtens, at man kunne have sigtet flere.«

Både i Aarhus og København gik demonstranter på gaden – mange iklædt burka – da tildækningsforbuddet trådte i kraft den 1. august 2018. Her ses demonstranter ved Bellahøj politistation i København. Arkivfoto: Anthon Unger

I den modsatte grøft finder man retsordfører Karsten Hønge fra SF. Han stemte imod maskeringsforbuddet og har længe været en arg modstander af tiltaget.

»Tallene viser, at loven er en fis i en hornlygte. De borgerlige fik en fest ud af det, og det var det. De snakkede om at gøre noget og vise handlekraft,« siger han.

»Men som med så meget andet i integrationsdebatten er det hele så værdi- og følelsesladet. Den er drevet af at skovle billige point. Loven forandrer ikke noget i den virkelige verden. Intet.«

Det udspecificeres ikke i folketingssvaret, hvor mange af de 144 anmeldte lovovertrædelser der relaterer sig til personer iklædt burka og niqab. Det fremgår til gengæld, at politiet har registreret yderligere otte henvendelser om maskeringsforbuddet, som ikke vurderes som en overtrædelse, eksempelvis fordi tildækning af ansigtet kan være tilladt i forbindelse med demonstrationer.

1.000 kr. i bøde

Ved udgangen af januar var der udstedt 13 bøder for overtrædelse af maskeringsforbuddet, og flere sager om burka- eller niqabklædte kvinder har nået offentlighedens kendskab.

I august 2018 fik en 28-årig kvinde fra København eksempelvis en bøde på 1.000 kr. for at bære en burka i det nordsjællandske indkøbscenter Hørsholm Midtpunkt. Og i februar i år blev en 36-årig kvinde meldt til politiet for at bære burka ved et sportsstævne i Esbjerg. Da politiet ankom til stedet, fjernede kvinden frivilligt burkaen. Hun blev derfor ikke sigtet for at overtræde loven.

Martin Henriksen mener, at både justitsminister Søren Pape Poulsen og ledelsen i det danske politi er for dårlige til at understrege, at der skal gribes ind over for tildækkede ansigter så ofte som muligt.

»Det er min fornemmelse, at man nogle gange ikke skrider ind, fordi man frygter for en ophidset stemning, f.eks. ved fredagsbøn,« siger han og mener, at »det officielle Danmark« med den såkaldte burkalov har »sagt klart fra over for islam i sin ringeste form«.

Ifølge vejledningen om tildækningsforbuddet kan politiet i situationen vurdere, at en advarsel og en formaning om at fjerne eksempelvis en burka er tilstrækkeligt til at håndtere en overtrædelse. Og i et svar til Folketinget slår Søren Pape Poulsen fast, at det af Rigspolitiets vejledning fremgår, at overtrædelse af forbuddet skal håndteres som enhver anden straffelovsovertrædelse.

Karsten Hønge er enig med Martin Henriksen så langt, at burka og niqab ikke hører hjemme i Danmark. Men selv om han kalder tildækningsforbuddet »værdiløst«, vil han ikke bruge energi på at rulle loven tilbage.

»For det er ikke der, kampen foregår. Vi kan nu se, at loven ingen betydning har. Kampen skal kæmpes ved at understøtte de fritænkende og antiautoritære muslimers kamp. Som så ofte før skal folk frigøre sig selv,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.