Ordførere vil skærpe stalkinglovgivning efter principiel dom

En række partiers retsordførere vil have præciseret lovgivningen om stalking. Det sker, efter at Højesteret onsdag for første gang har vurderet straffen i to principielle sager om stalking.

De to sager, som Højesteret afgjorde, er vidt forskellige stalkingsager. Den ene sag er fra Midtsjælland og omhandler den i dag 21-årige Ann-Sofie Bjørk, som i flere år blev stalket af sin ekskæreste. Det startede med et indbrud i september 2016. Efterfølgende er hun blevet forfulgt, truet, chikaneret og overvåget.

Højesteret har i afgørelsen valgt at skærpe den straf, som Østre Landsret havde fastsat, fra ni måneders ubetinget fængsel til et år og tre måneders ubetinget fængsel.

Ekskæresten har sågar aflivet hendes to hunde og købt to huse omkring 900 meter fra Ann-Sofie Bjørk og hendes mors hjem. Begge ekskærestens huse ligger omkring 200 meter uden for det opholdsforbud, som han har fået af Midt- og Vestsjællands Politi. Det skriver TV2.

I den anden sag fra Vestjylland, har Højesteret dog valgt at fastholde den straf på fængsel i tre måneder, som Vestre Landsret oprindeligt havde fastsat. Her er den dømte en kvinde, der cirka 500 gange overtrådte politiets tilhold. Hun plagede manden og familien via mail, telefonopkald og opslag på sociale medier. Sagen er endt som en betinget dom, da den dømte er psykisk syg og derfor ikke kan udføre samfundstjeneste.

»Det er så indgribende i folks liv, når de bliver stalket. Så jeg synes helt klart, det er noget, der bør tages op i retsudvalget,« siger Peter Kofod, retsordfører for Dansk Folkeparti.

Også Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, er enig i, at der bør gøres noget. Hun henviser til Storbritannien, hvor stalking bliver betragtet som potentielle mordsager. Bl.a. derfor mener hun også, at reglerne mod stalking bør skærpes.

»Vi har lige skærpet lovgivningen om psykisk vold, hvilket giver anklagemyndigheden bedre mulighed for at forfølge sager. Og jeg synes, der bør gøres det samme, når det gælder stalking,« siger Trine Bramsen (S).

Derudover lægger hun vægt på, at det er vigtigt, at politiet også får stillet de nødvendige redskaber til rådighed, så de kan behandle sagerne på et tilstrækkeligt plan. Både Peter Kofod (DF) og Søren Søndergaard fra Enhedslisten er enige i dette.

Lise Linn Larsen, der er direktør i Dansk Stalking Center, er glad for, at stalking-sager nu kommer for Højesteret.

»Det rigtig fint, at stalking nu bliver taget så alvorligt, som det rent faktisk er. Men der er lang vej endnu,« siger hun og uddyber sin holdning i forhold til de to domme.

»Selv om dommen i den grove sag blev hævet til et år og tre måneder, blev den betingede dom på tre måneder stadfæstet i den anden sag. Og det bekymrer mig, at sagerne skal være endnu grovere end i de her tilfælde, før at hele strafferammen på to år kommer i spil,« siger Lise Linn Larsen.

Hun understreger dog, at hun godt er klar over, at der er tale om en psykisk syg i sagen fra Vestjylland, og det er er en del af årsagen til dommens udfald.

Lise Linn Larsen fortæller, at krænkelsen af retsfølelsen også er afgørende i de her sager.

»Når vi hos Dansk Stalking Center taler med mennesker, der har været udsat for stalking, oplever vi, at folk føler sig krænkede ved deres retsfølelse, når straffene for stalking generelt ikke er højere,« siger Lise Linn Larsen og uddyber:

»Det hænger sammen med, at man rent juridisk ikke kan blive dømt for stalking. Både generelt og i de her to sager, bliver gerningsmændene dømt for at have brudt et tilhold. Der findes nemlig ikke nogen stalking-paragraf, hvilket Dansk Stalking Center har efterspurgt længe. At der ikke findes sådan en paragraf, betyder også, at der ikke er nogen tidsramme i forhold til, hvor lang tid der må gå mellem en sigtelse og en domsafgørelse.«

Ifølge Lise Linn Larsen, direktør i Dansk Stalking Center, bliver der givet omkring 350 tilhold årligt, hvilket ender med omkring 200-250 domsafgørelser om året, der involverer stalking. Derfor ønsker centret, at der indføres en egentlig stalking-paragraf.

»Vi vil gerne have en stalking-paragraf, hvor der, ligesom i for eksempel voldtægtssager, kun må gå 30 dage fra en sigtelse til en domsafgørelse. Vi ønsker at indføre psykolog- eller psykiatribehandling som et vilkår i forbindelse med en domsafgørelse,« siger Lise Linn Larsen.

Hun henviser til, at den grove af de to nævnte sager har varet i tre år, før at der nu er faldet en dom, og at en stalking-paragraf vil kunne ændre de vilkår.

Ifølge Ritzau siger Højesterets dommere i en generel vurdering, at det kommer an på de konkrete omstændigheder i en sag om forfølgelse og chikane, hvad straffen skal være. Enten er det en ubetinget fængselsstraf eller en betinget dom med samfundstjeneste.

Justitsministeriet konkluderede sidste år, at at mellem 67.000 og 98.000 danskere hvert år udsættes for stalking, hvilket blev vurderet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse.