Eksperter er bekymrede over børn og unges stigende forbrug af sovemedicin

Læger og søvneksperter er bekymrede over, at flere børn og unge får sovemedicin mod søvnproblemer.

9.570 børn og unge under 18 år var i 2017 brugere af den receptpligtige sovemedicin melatonin, hvilket er en stigning på 4 pct. fra 2016, ifølge Berlingske.

Fra 2011 til 2016 steg antallet af melatonin-brugere med 99 pct., ifølge Ugeskrift for Læger.

Men selvom antallet af melatonin-brugere stiger, betyder det ikke, at flere børn og unge har søvnforstyrrelser, fortæller Poul Jennum, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet med interesse i søvnmedicin.

»Der er ikke nogen grund til at tro, at der er flere børn og unge, der har søvnforstyrrelser. Men der er en flytning i den måde, vi håndterer det på. Vi bemærker det mere. Men der er ikke en stigning i problemet, der modsvarer stigningen i udlevering af lægemidlet,« siger Poul Jennum.

Poul Jennum har også fulgt med den stigende tendens, der er til at behandle søvnproblemer med melatonin.

»Det er en bekymring, som børnelæger og jeg deler. Der er ikke nogen evidens for, at søvnproblemer skal behandles med melatonin,« siger han.

Poul Jennum understreger, at lægemidlet ikke er farligt.

»Men man skal ikke bare behandle med et lægemiddel, hvis man har andre muligheder, for eksempel adfærdsregulerende behandling. Den faglige mistanke er, at man har for lidt viden om langtidsbivirkninger med behandling af melatonin hos børn,« siger han.

Torben Jager Petersen, der er leder af søvnspecialistklinikken ScanSleep, er enig med Poul Jennum i, at søvnproblemer primært skal behandles med adfærdsmedicinsk behandling.

»Vi har en del unge i klinikken, og vi anbefaler forskellig adfærdsmedicinsk behandling, alt efter hvilke søvnproblemer, de har. Især unge har døgnrytmeforstyrrelser, og andre kan ikke sove, selvom de gerne vil. Men i begge tilfælde er der tale om adfærdsmedicinsk behandling, som ikke er tabletter eller lignende. Det er det vi har videnskabelig evidens for, der skal til,« siger Torben Jager Petersen.

Sociale medier konkurrerer med søvnen

Han fortæller, at klinikken ikke som sådan giver søvnråd.

»Det er mere strukturerede og meget strikse sengetider, vi vejleder om, som vi udvider med tiden, når søvnen bliver mere stabil. Hvis man for eksempel kun kan sove i seks timer, men ligger i sin seng i ni timer i alt, så bliver man nødt til at finde en grundsøvn frem igen.«

Torben Jager Petersen vil også gerne understrege, at søvnproblemer i nogle tilfælde er naturlige, men at skærmforbruget også spiller ind.

»Det er vigtigt at sige, at søvnproblemer dels handler om genetik, og at det til dels er naturligt at have søvnudfordringer i teenageårene. Men sociale medier og skærme konkurrerer også med søvnen, og det fylder mere og mere i dag. Søvnen bliver nedprioriteret for at fungere og præstere optimalt. Jo mere man skubber søvnen, jo sværere bliver det at få en optimal søvn,« siger Torben Jager Petersen.

Generelt har ScanSleep flere voksne klienter end børn og unge. Men kigger man på de unge, der kommer i klinikken, så er det flere af dem, der har en døgnrytmeforstyrrelse.

Torben Jager Petersen er åben for, at man i nogle tilfælde med døgnrytmeforstyrrelser kan behandle søvnproblemer med melatonin.

»Umiddelbart vil jeg ikke anbefale melatonin til børn, men i nogle tilfælde kan det være en hjælp til unge. Melatonin kan nemlig godt være en døgnrytmeregulator, som kan trække døgnrytmen tilbage på plads igen. Men da melatonin er et hormon, fraråder man det ofte til børn og unge, da de ikke er færdigudviklede, og man derfor ikke vil eksponere dem for flere hormoner end højst nødvendigt«, siger Torben Jager Petersen.

I langt de fleste tilfælde mener han, at man skal benytte adfærdsmedicinsk behandling til søvnproblemer. I nogle tilfælde kan man også bruge lysterapi som behandling til at regulere døgnrytmen, fortæller han.

De fleste børn og unge, der får ordineret sovemedicin, er i behandling for psykiatriske diagnoser som autisme og adhd. Men der er dog også frygt for, at medicinen i stigende omfang gives til ellers raske børn, ifølge Berlingske.

»Det kan give god mening at give melatonin til personer med adhd. Jeg ved ikke, om det vil hjælpe på autisme, men måske i kombination med adfærdsbehandling. Men man skal i hvert fald ikke bare udskrive det. Man bør i mange tilfælde også vælge at lave en søvnundersøgelse inden,« siger Torben Jager Petersen.

Under en søvnundersøgelse bliver man indlagt med elektroder, eller man kan blive udstyret med et armbånd over tre uger, der måler, hvad der sker med ens søvn-, vågenmønstre, så man kan tilpasse behandlingen efter det, forklarer Torben Jager Petersen.

Torben Jager Petersen kan godt forstå, hvis læger nogle gange føler sig nødsagede til at udskrive melatonin.

»Lægerne er ofte på gyngende grund i forhold til behandling af søvnproblemer. ScanSleep er en privatklinik, og der findes ikke en offentlig behandlingsklinik, der gør som os, selvom det er dem der er videnskabelig dokumentation for. Det er et stort problem, og så er det, at lægerne måske vælger at udskrive melatonin. Men det er symptombehandling, der ikke fjerner roden til problemet, siger Torben Jager Petersen.

Torben Jager Petersen mener også, at mediernes fokus på søvn er med til at påvirke folks søvnvaner.

»At der bliver fokuseret mere på søvnproblemer i medierne, er på sin vis vigtigt, men jo mere der bliver slået på trommen om det, jo mere bekymrer folk sig om deres søvn, og jo flere søvnudfordringer får de,« siger Torben Jager Petersen.