Medlemmer af ministeriets ekspertråd: Vi handlede i blinde
Tidligere udvalgsmedlemmer i Kirkeministeriet rejser tvivl om grundlaget for anerkendelsen af trossamfund i Danmark.
Uden reelt at vide, om de var styret fra udlandet, om kvinders rettigheder blev undertrykt, eller der var andre problematiske forhold i en række trossamfund, har et centralt udvalg under Kirkeministeriet i årevis blåstemplet dem.
Det fortæller to tidligere medlemmer – herunder den tidligere formand for udvalget. Begge forlod i protest udvalget, der tager stilling til, om trossamfund kan anerkendes og dermed kan få en række fordele i form af bl.a. skatterabatter og retten til at hente udenlandske prædikanter til Danmark.
Reelt set havde vi ingen mulighed for at vide, hvad der egentlig skete.
Juraprofessor Jens Elo Rytter var medlem af udvalget fra 2013 til 2017 og siger, at han i flere af sagerne havde svært ved at gennemskue, hvad udvalget egentlig blåstemplede.
»Jeg sad med en klar fornemmelse af, at foreningerne bare havde lavet deres papirarbejde, sådan at formaliteterne var i orden. Men reelt set havde vi ingen mulighed for at vide, hvad der egentlig skete. Det var frustrerende,« siger han.
Passager blev slettet
Det samme siger udvalgets mangeårige formand, professor emeritus Armin W. Geertz.
»Faktisk oplevede vi tit, at passager blev slettet, og vi havde simpelthen på fornemmelsen, at nogle af organisationerne udelukkende lavede om på deres vedtægter for at få dem til at passe til vores krav,« siger han og understreger, at han forlod udvalget, fordi Kirkeministeriet ikke ville indføre et lovkrav om, at anerkendte trossamfund efterlevede principper om ligestilling og demokrati i deres foreninger.
Udtalelserne falder, efter Jyllands-Posten søndag afdækkede, hvordan Kirkeministeriet i 2004 godkendte den såkaldte Ahlul Bait-forening som anerkendt trossamfund i Danmark, efter den havde slettet en række kontroversielle passager i sine vedtægter om, at den var underlagt Irans øverste leder, ayatollah Khamenei.
Foreningen driver i dag den københavnske stormoské Imam Ali Moskéen.
Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) understreger, at loven om trossamfund, som blev ændret i 2017, indeholder nye krav til gennemsigtighed. Bl.a. skal anerkendte trossamfund nu indsende årsregnskaber hvert år.
»Vi har taget et vældigt skridt fremad med den nye lov. Det er ikke engang et år siden, at den blev vedtaget. Derfor bliver vi nødt til at se, hvordan den kommer til at virke i praksis,« siger hun.
