iPads, tablets og smartphones har ændret børns måde at læse på

Det menes, at de første skriftsprog opstod for omkring 6.000 år siden, da sumererne indtog Mesopotamien i nutidens Irak – altså længe efter oprindelsen af de første mennesker, der som minimum vandrede omkring for 300.000 år siden.

»Vi har aldrig været født til at læse,« skrev Maryanne Wolf, en internationalt anerkendt læseforsker fra USA, i sin bog ”Proust and the Squid” fra 2008.

Men vi lærte det alligevel. Og hen over årene transformerede vores hjerne sig og blev til en slags ”læsehjerne”, argumenterer Wolf, i takt med at det skrevne ord vandt udbredelse.

Nu er den kognitive læseforsker igen på folks læber. I 2018 skrev hun en af årets mest læste artikler i The Guardian om, hvordan det at skimme tekster er blevet the new normal , og at det igen syder og bobler i vores ”læsehjerne”.

»Se dig omkring, næste gang du er ude at flyve. iPad’en er blevet den nye sutteklud for babyer og småbørn. De yngste børn i skolealderen læser historier på deres smartphones, de lidt ældre drenge læser slet ikke, men hænger over videospil. Forældre og andre voksne passagerer læser bøger på deres Kindle eller skimmer mails og news feeds,« indleder Maryanne Wolf artiklen.

Og der er masser af forskere til at bakke Wolfs holdninger op. En af dem, hun selv nævner i sin artikel, er den norske professor Anne Mangen, der står i spidsen for det europæiske forskningsnetværk E-READ, der i årevis har modtaget EU-støttemidler til at forske i, hvordan det påvirker vores måde at læse på, at vi i stigende grad læser via computerskærme, e-bøger, tablets og smartphones.

I 2013 lavede hun en undersøgelse blandt norske elever i 10. klasse. Den skulle kaste lys over forskellene mellem læsning på skærm og papir. 72 elever blev inddelt i to grupper, hvor den ene skulle læse et stykke skønlitteratur samt en sagprosatekst på papir, mens den anden skulle læse fra PDF-filer på en computerskærm.

Herefter blev eleverne udsat for en test, som skulle vise, i hvilken grad de havde forstået de to tekster. I begge tilfælde var forståelsen bedst blandt de elever, der havde læst på papir.

Følelsen af en bog i hænderne

En af Anne Mangens hovedteser handler om håndgribelighed. Følelsen man har, når man holder om en bog, den måde siderne er arrangeret på, bogens hæftning, dens vægt – alt sammen har betydning for, hvordan vi modtager indholdet, argumenterer hun.

»Jeg har hørt nogle sige – og det er rent anekdotisk – at de ikke har læst noget ordentligt, hvis de kun har læst det på en Kindle. I stedet har læsningen efterladt dem med en mere ”midlertidig” oplevelse,« siger Anne Mangen i The New Yorker.

Ziming Liu fra San Jose State University i USA er et tredje eksempel på en forsker, der har beskæftiget sig med digitale medier og læsning. Godt nok er hans studie ved at have en del år på bagen, men interessant er stadig hovedkonklusionen om, at vi er mere tilbøjelige til at skimme tekster, når vi læser på en skærm – at vi læser ”ikke-lineært” og er selektive med, hvor vi har vores fokus. For manges vedkommende foregår der desuden en ubevidst scanning for bestemte nøgleord.

Ifølge sociolog og videnskabsformidler Anette Prehn, som har skrevet flere bøger om hjernen og er formand for Det Nationale Stresspanel, er menneskehjernen plastisk, hvilket vil sige, at den er i konstant forandring, alt efter hvordan vi bruger den.

»Man kan træne sin hjerne op til at være grundlæggende distraheret – hvis det er den tilstand, man ofte dyrker,« siger Anette Prehn.

»På nettet læser vi mere overfladisk, mere skimmende. Vi bliver konstant fristet af links, andre artikler, reklamer osv. Det ærgerlige er, at hvis vi øver dette rigtig meget, så kan vi miste evnen til fordybet, fokuseret læsning – og den ro til kritisk bearbejdning og refleksion samt vedholdenhed, der følger med af dette. Vores læsestier kan i fuldt firspring gro til – både som individer og som kultur.«.

Er koncentrationen truet?

Ifølge Stine Reinholdt Hansen, der er ph.d. i børnelitteratur ved UCL og står bag den landsdækkende rapport ”Børns læsning 2017”, er det ikke en naturlig del af børns læsekultur at læse længere sammenhængende tekster på nettet.

»Det kan være, det kommer, men eksempelvis e-bøger er ikke noget, der for alvor har tag i børn i Danmark endnu,« siger Stine Reinholdt Hansen.

»Selv om de fleste børn i deres fritid bruger mere tid på digitale medier, end de gør på at læse bøger, så fortrækker mange stadig den fysiske bog, når det kommer til at læse. Dels fordi de på digitale medier bliver forstyrret af notifikationer og har svært ved ikke at holde øje med, om der sker noget på Messenger eller Snapchat, men også fordi skærmen kan være anstrengende for øjnene. Børn vil også gerne kunne se, hvor langt de er i teksten, og det er sværere at få overblik over, når man sidder med en iPad.«

Foran en skærm er det ofte den ”hurtige” læsning, børn kommer i berøring med.

»Vi skal være opmærksomme på, om børn mister evnen til at læse i dybden. På nettet er teksterne ofte korte og læsningen derfor mere sporadisk. Man skal måske orientere sig hurtigt og kan nøjes med at skimme teksten – det er en god evne at have, så længe det ikke står i vejen for ens evne til at koncentrere sig og læse længere tekster,« siger Stine Reinholdt Hansen.

Henriette Romme Lund er faglig konsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning, hvor hun sidste år afsluttede et projekt om læsning på digitale enheder i grundskolen. Hun taler for, at man ser på, hvordan det enkelte medie bedst understøtter læsning af en given tekst.

»Trykt tekst på papir er ikke én ting. Det kan være en paperback og hardback bog, en avis og en folder – altså meget forskellige formater, der igen kan have forskellige størrelser og tykkelser. Det har alt sammen betydning for både tekstpræsentation og for vores læseoplevelse,« siger hun.

»Det samme gælder skærme – de kommer også i alle mulige forskellige former og størrelser. En smartphone har en anden type skærm end en stationær computer, som igen er anderledes fra en e-reader. Hver især præsenterer de tekst på forskellig vis. Dertil kommer, at digitale enheder kan inkludere nogle udtryksformer, som papiret ikke kan, nemlig lyd og levende billeder.«

Lettere at slå ord op online

Da Henriette Romme Lund i forbindelse med sit projekt lod skoleelever i 8. klasse læse den samme tekst på henholdsvis skærm, bog og papirark og efterfølgende interviewede dem, gjorde de unge sig mange refleksioner om, hvad det betød for deres ageren. F.eks. var de mere tilbøjelige til at lave understregninger og æselører i de løse A4-ark end i bogen, som de gerne ville passe godt på, mens de foran skærmen nød godt af den lette adgang til at slå ord og ting, de ønskede at blive klogere på, op.

»Jeg mener også, som Maryanne Wolf påpeger, at nogle medier kalder mere på den hurtige, skimmende læsning, mens eksempelvis en bog er god til fordybelse, fordi den tilbyder ro og uforstyrrethed« siger Henriette Romme Lund.

»Det er fint, at der er tablets, det er fint, at der er computere, og det er fint, at der er papir. For det er nu engang de forskellige medier, vi har og hele tiden møder, og vi skal være gode til at læse på dem alle.«

Stine Reinholdt Hansen forventer, at man med tiden vil blive bedre til at udvikle digitale og teknologiske løsninger, der gør det attraktivt for børn at læse litteratur og længere tekster på nettet. Lydbøger er anden form for litteraturmøde, som den digitale udvikling har muliggjort. Hos voksne har det været populært længe, og vi begynder at kunne se en stigende interesse hos børn også, fortæller hun.

»De digitale medier har også fordele i forhold til læsning. Hvis du er optaget af en bogserie, kan du f.eks. hente den ned på din iPad og tage den med på ferie. Det er noget nemmere end at skulle slæbe på ti bind i samme serie. Hjemmesider, sociale medier, film og spil er også med til at udvide bøgernes univers, og dermed skabe ekstra opmærksomhed omkring bøgerne på en anden måde end tidligere. På den måde kan digitale medier være med til at fremme læselysten blandt unge,« siger Stine Reinholdt Hansen.