25-årig sygeplejerske vil ro Danmark rundt i havkajak

Lasse A. Bøgh vil erobre det Rød Hvide Bånd ved at ro rundt om Danmark i en havkajak - uanset vejret.

Artiklens øverste billede
Lasse A. Bøgh begav begyndte sin rotur Danmark rundt onsdag morgen. Foto: Jens Bøgh

Da 25-årige Lasse A. Bøgh onsdag morgen steg i sin havkajak, var det for at begive sig ud på en 1300 kilometer lang tur rundt om Danmark. Hvis han gennemfører turen, bliver han den yngste, der nogensinde har gjort det.

Turen starter ved Vidåslusen ved Højer og går langs den vestjyske kyst, op over Grenen, ned forbi Ebeltoft, hen over Kattegat mod Sjællands Odde, uret rundt om Sjælland og syd om Fyn, til man rammer Lillebælt for derefter at ro sydover til rutens slutpunkt; bunden af Flensborg Fjord. Den nyudklækkede sygeplejerske har planlagt sin tur gennem det sidste halve år, sideløbende med at han skrev bachelor.

»Idéen kom sig af, at jeg roede Bornholm rundt i havkajak og var guide der. Der var nogle andre roere med, som snakkede om det Rød Hvide bånd, som turen hedder, når man gennemfører den inden for nogle bestemte rammer og regler. Og det, synes jeg bare, lød spændende og som en udfordring,« siger Lasse A. Bøgh i telefonen.

Udover at han vil blive den yngste nogensinde, hvis han gennemfører ruten, vil han også være den anden, der gennemfører ruten i vintermånederne. Før ham, er det kun jægersoldaten og Siriusmanden Erik B. Jørgensen, der har gennemført ruten i potentielt frostvejr, hvilket han gjorde i 2009.

Lasse A. Bøghs plan for førstedagen var at ro til sydspidsen af Fanø ved Sønderho, hvilket han også gjorde. Turen nåede dog at blive hele 49 kilometer lang - i stedet for de 30 kilometer, han havde skrevet ned i sine beregninger. Men allerede dagen efter løb han ind i problemer. Den næste planlagte strækning, Lasse vil tilbagelægge, går til Blåvand.

Men da han tidligere på dagen torsdag begav sig ud fra Sønderho igen og nordpå langs kysten, blev han mødt af massiv tåge. Han nåede ikke mere end syv kilometer ud, før han besluttede sig for, at det simpelthen var for farligt hverken at kunne ses fra land eller selv at se land. Derfor måtte han vende tilbage til Sønderho. På sin blog, hvor han kalder sig selv Kajak-Lasse, konkluderer han om dagen, at han skal være bedre til at lytte til sin mavefornemmelse.

Lasses anden dag på havet blev kortvarig, fordi et tykt lag af tåge gjorde, at hans sigtbarhed var dårlig. Foto: Lasse A. Bøgh

»Hele navigationen bliver jo sværere, når der er tåget. Det føles lidt labyrint-agtigt. Som at gå ind i et helt mørkt rum, hvor stedsansen forsvinder helt. Man skal være meget mere opmærksom end normalt, fordi du ikke har noget at orientere dig i. Det hele er bare tyk tåge omkring dig,« siger han.

Men den 25-årige roer er ikke bange for ikke at overholde sin egen tidsfrist. De to måneder, han håber på at gennemføre ruten indenfor, burde ifølge roeren selv give plads til, at der kan opstå komplikationer undervejs.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.