KL advarer: Flere ældre lægger økonomisk bombe under den kommunale velfærd

Som en østrigsk lavine af sne. Bare i form af kommende milliardudgifter.

Sådan ser kommuneforeningen KL udfordringen med de mange flere ældre, som i de kommende år vil kræve bl.a. kommunal pleje.

»Vi er nødt til at gøre noget nu, hvor vi kan se, at uanset at mange ældre har levet sundt og gjort gymnastik, så venter der er en voldsom regning. For i de sidste år af deres liv bliver disse ældre ganske tunge og plejekrævende,« siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S).

Når KL torsdag åbner det årlige Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg med deltagelse af lokalpolitikere fra hele landet, vil netop mange nye ældre – med et lidt teknisk udtryk: det demografiske træk – blive et af de altdominerende temaer, og på forhånd har kommuneforeningen skytset klar:

Fra 2019 til 2040 vil der være brug for at øge det offentlige forbrug på plejeområdet med 56 pct., hvis gennemsnitsudgifterne til de ældre ikke skal skæres ned. I rede penge betyder det, at der hvert år skal bruges 6,3 mia. kr. af det økonomiske råderum frem mod 2025. Med det lange lys helt frem til 2040 vil det ifølge KL’s analyse betyde en samlet udgift på ekstra 54 mia. kr.

Ældre koster ikke ens

»Selvfølgelig har vi kendt befolkningsprognoserne længe, men det her kan ikke løses fra økonomiaftale til økonomiaftale, men kræver, at landspolitikerne på Christiansborg kommer på banen, for det her er ikke alene et kommunalt ansvar,« siger Jacob Bundsgaard.

Lægeforeningen og regionerne var før jul i Jyllands-Posten ude med samme bekymring, når det gælder udgifterne til de ældre, der skal behandles på hospitalet. En analyse udarbejdet af Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – konkluderede, at den årlige udgiftsstigning på 1 pct. på sygehusene bør dobles op til omkring to for at klare fremtidens udfodringer.

Finanspolitisk ordfører Jacob Jensen (V) maner til besindighed og minder om, at der løbende er afsat flere penge til at passe og pleje de ældre i kommunerne. Hans fastslår i næste åndedrag, at selv om der kommer flere ældre, er der basisomkostninger, som er betalt.

»Den sidste ældre, der kommer ind på et plejecenter, koster jo ikke det samme som den første. Man løser altså ikke alverdens genvordigheder ved at sætte lighedstegn mellem et stigende antal ældre og tilsvarende stigende udgifter,« siger han.

Jacob Jensen anerkender dog, at kommunerne står med store udfodringer, når antallet af ældre over 80 år vokser med 47 pct – svarende til 79.000 personer – og regeringens helt store svar vil være det kommende sundhedsudspil, siger han.

»Her vil det helt sikkert lykkes at gøre nogle arbejdsgange mere smidige og smarte, for der er ingen tvivl om, at der i dag spildes mange arbejdstimer på plejeområdet, fordi sygehuse, kommuner og praktiserende læger ikke arbejder godt nok sammen,« siger finansordføreren.

KL-formanden ser ikke den kommende reform som løsningen:

»Selv om man flytter rundt på nogle kasser og organiserer sig anderledes, bliver der ikke færre ældre,« siger han.

I Ældre Sagen anerkender vicedirektør Mikael Teit Nielsen, at der bliver flere og flere ældre – også af den plejekrævende slags – men han afviser ganske at bruge dommedagstoner.

Ud af proportioner

»Vi skal passe på med ikke at få diskussionen ud af proportioner. Men når det gælder det økonomiske råderum, er der jo netop taget højde for de flere ældre for år tilbage med bl.a. tilbagetrækningsreformen, som betyder, at folk skal arbejde længere. Derfor har vi som land råd til at håndtere opgaven,« siger han og henviser til samme konklusion fra de økonomiske vismænd.

Han kan til gengæld godt sætte sig ind i situationen hos det udførende led – f.eks. kommunerne.

»Hvis jeg sad som borgmester eller kommunaldirektør, ville jeg da også være optaget af, om den økonomiske robusthed så også betyder, at der bliver kanaliseret penge ud i kommunerne. For selvfølgelig bliver der tale om øgede udgifter,« siger han.