Stormflod: Selv om kampen mod vandet går fremad, har vi måske ikke set det værste

Hos både Beredskabsstyrelsen og i landets kommuner har man fået langt flere og bedre pumper og flydende dæmninger til at sætte ind, når vandmasserne presser sig på.

Derfor er operativ chef i Beredskabsstyrelsen Lars Schou optimist i forhold til at undgå alvorlige skader ved kysterne langs Fyn, selv om det er anden gang på en uge, at området her har udsigt til en regulær stormflod med op mod 1,5 meter højere vandstand end normalt.

Men professor i vand- og miljøteknologi Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU frygter, at man har undervurderet risikoen for den helt store og alvorlige stormflod.

»For 50 år siden ændrede vandstanden ved Sydfyn sig ikke – nu stiger den ca. 2 mm om året. Det vil sige, at vandet i dag står 2 cm højere end for 10 år siden. Men fordi verdenshavene er blevet varmere, og fordi gletsjerne og indlandsisen i Grønland smelter, bliver det værre de kommende år. Derfor forventer vi, at vi om 60 år vil opleve samme konsekvenser ved Fyn, når vandet stiger over 120 cm, som hvis det i dag var nået op på 150-200 cm,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

»Dertil kommer, at vi formentlig har været inde i en periode de seneste 50 år med relativt få stormfloder. De tre seneste store stormfloder var i 1760, 1825 og 1872 – altså en alvorlig hændelse for hver 50-100 år. Derfor kan det godt være, at vi snart får den helt store hændelse, der vil være ganske anderledes end nogen anden hændelse, som du og jeg kan huske,« lyder den dystre spådom.

Karsten Arnbjerg-Nielsen har ikke en masse videnskabelige fakta, der kan underbygge, hvad han kalder en ”fornemmelse”. Han peger dog på, at man i stigende grad er blevet opmærksom på, at mange ekstremer kommer i “klumper”.

2,5 meter i København

Han peger endvidere på en analyse, som DTU for godt et par år siden lavede sammen med konsulentfirmaet Cowi. Her nåede man frem til, at en såkaldt 100-års hændelse i København – altså en hændelse, der statistisk set kun vil indtræffe én gang for hver 100 år – ikke vil betyde en oversvømmelse på 1,5 meter, som man hidtil har kalkuleret med, men på 2,5 meter.

Han mener på den baggrund, at det i år 2100 vil være mere sandsynligt med en vandstand på 1,5 meter over det, vi i dag kalder normalt.

Et kontroversielt forslag fra professoren lyder, at man bruger stormflodsmidlerne til at hjælpe folk til at bosætte sig andre steder og på andre måder i stedet for at reparere deres boliger, hver gang vandet har ødelagt dem – eller accepterer, at vand i kælderen, haven eller stuen engang imellem er prisen for at blive boende.

Hos Beredskabsstyrelsen er Lars Schou ikke i tvivl om, at man er blevet langt bedre rustet, end man var for bare fem år siden:

»I 2014 havde vi én kilometer mobile dæmninger, nu har vi fem kilometer. Samtidig havde vi dengang fem lænsepumpe-containere, nu har vi lige bestilt nummer 11,« fortæller han og henviser bl.a. til, at 25 mio. kr. i forbindelse med det seneste forsvarsforlig har gjort det muligt at købe mere udstyr.

Lars Schou peger desuden på, at mange kommuner også har gjort langt mere for at sikre, at vandet ikke oversvømmer bl.a. havneområder.

I Aarhus og Vejle har man på havnene bygget store sluseporte, så man kan undgå, at havvandet trænger ind i åerne og skaber store oversvømmelser. Samtidig sørger store pumper for, at vandet i åerne inde bag sluseportene alligevel kan komme væk. Det er også sådan en løsning, man er ved at etablere i Jyllinge ved Roskilde på Sjælland.