Kan man rejse kollektivt over en Kattegatforbindelse uden tog?

Tog eller ej er allerede det helt store emne i diskussionen om en fremtidig forbindelse over Kattegat. De røde partier i Folketinget insisterer på, at der skal være plads til tog på en Kattegatbro for at tilgodese den kollektive trafik. De blå partier med transportminister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen mener, at der skal bygges en ren vejbro.

Den screeningsundersøgelse, som forleden blev præsenteret af transportministeren viser, at det vil koste 74 mia. kr. ekstra i forhold til de 62 mia. kr., en ren vejbro vil koste, hvis der også skal være jernbanespor på en Kattegatbro. En så stor ekstraregning truer med at stoppe hele projektet, fordi det så vil være umuligt at finansiere forbindelsen med brugerbetaling.

Nu fremlægger transportminister Ole Birk Olesen (LA) et idékatalog over mulige kollektive transportløsninger på en Kattegatbro uden tog - et katalog, som konsulentfirmaet Rambøll har udarbejdet for ministeriet.

Ole Birk Olesen ser store perspektiver:

»Kataloget viser, at der er rigtig mange andre typer kollektiv trafik end den traditionelle med tog, som vi kender. Vel at mærke kollektiv transport af høj kvalitet, med god komfort og god plads,« siger Ole Birk Olesen og peger bl.a. på muligheden for en særlig variant af monorail på broen.

Det er en særlig type førerløst tog, der kører på en skinne og har plads til 400-500 passagerer i hvert tog.

»Monorail findes allerede andre steder i verden, det er lige så godt som de eltog, vi er ved at købe til jernbanerne, men det er ikke lige så dyrt. Idéen her er, at man kan etablere monorail på broens rækværk, hvilket vil gøre, at det kan køre helt op til 200 km/t. og dermed være lige så hurtigt som et traditionelt tog. Det kræver selvfølgelig en ekstra investering, men slet ikke som en jernbane,« påpeger ministeren.

Ole Birk Olesen peger på idéen om mindre superbusser, der kan starte forskellige steder i landet, kobles sammen på turen over Kattegat og skilles igen, når passagererne har fordelt sig efter, hvor de skal hen, når busserne kommer over på den anden side af Kattegat.

»Det er en rigtig smart løsning, fordi passagererne undervejs, mens bussen krydser Kattegat, kan skifte til den bus, der skal det rigtige sted hen,« siger ministeren.

Syv forslag

Idékataloget peger på i alt syv forskellige muligheder for at skabe kollektiv trafik på en mulig Kattagatbro - uden tog.

Det handler bl.a. om muligheden for kun at lade biler eller busser med mere end to passagerer køre i den venstre vognbane - sådan som det sker en del steder i USA - om at indsætte nye superbusser med masser af komfort, plads til at holde møder og naturligvis toiletter om bord, og om at etablere dynamiske busbaner, hvor den hurtigste vognbane i perioder kan være forbeholdt busser.

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet mener, at nogle af forslagene er lidt for fantasifulde:

»Mig bekendt vil man kun have to spor i hver retning, og så giver det ikke mening at reservere et spor for biler og busser med to eller flere. Den slags har man hidtil kun brugt, hvor der har været mindst tre spor - vælger man noget andet på Kattegat, vil det i høj grad være nytænkning,« mener Lahrmann

Han er også skeptisk over for idéen om at etablere monorail på Kattegatbroen.

»Hvorfor skal det køre på rækværket - hvorfor ikke bare lave broen bredere i stedet for?« spørger han.

Til gengæld er Harry Lahrmann ikke afvisende over for idéen om superbusser eller førerløse busser som kollektiv trafik på en Kattegatbro.

En bro over Kattegat kan først stå færdig midt i 2030’erne, og til den tid kan meget være ændret, ikke mindst teknologisk.

»Det kan godt ske, at man på det tidspunkt vil indsætte førerløse busser over den bro. Det kan sagtens være, for der vil jo være tale om et relativt lukket miljø. Men jeg tror næppe, det vil blive et reelt alternativ til toget. Der er ingen tvivl om, at fjernbusserne vil få en markant konkurrencefordel over for toget af en Kattegatbro uden jernbane, ligesom komforten nok vil blive større end i de nuværende busser.«

»Men jeg tror, at en slags små tog på gummihjul vil være mere realistisk,« siger Harry Lahrmann.

Hos Rambøll mener Jens Egdal, direktør med ansvar for transport, at det er vigtigt at få undersøgt alle muligheder i den kommende forundersøgelse - inklusive muligheden med tog over broen. Han peger samtidig på, at tingene er under heftig forandring, ikke mindst på grund af diskussionen om bæredygtighed og grøn udvikling.

»Hidtil har det været sådan, at når noget skulle være grønt, så skulle det være tog. Men i fremtiden kan også både biler og busser være grønne og køre på el, brint eller gas. Dette katalog kan være med til at sætte nyt lys på, hvordan vi måske kan løse fremtidens fælles transport på en anden måde. Men det er en beslutning, politikerne skal tage,« siger Jens Egdal.