Fortsæt til indhold
Indland

Løkke ville uddanne flere – det er gået stik modsat

Færre ufaglærte og faglærte efteruddanner sig trods stor plan om at sikre fremtidens arbejdskraft. Skuffende, lyder kritikken.

Planen var klar. En storstilet trepartsaftale skulle få flere danskere til at uddanne sig hele livet.

»Det er en markant investering i mennesker, der i dag har mindst uddannelse. Maskinarbejderen, montøren, sosu-hjælperen og mange flere. De bliver bedre rustet – f.eks. hvis deres arbejdsplads indfører ny robotteknologi eller digitaliserer arbejdsgangen,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han for et år siden præsenterede en aftale mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Undervisningsministeriet har siden fastslået, at aftalen i sidste ende vil blive målt på, om tilbud om efteruddannelse »bliver anvendt af flere«.

Men lige nu går det den stik modsatte vej. I år er antallet, der tager et såkaldt AMU-kursus, faldet med 2,3 pct., ligesom færre tager AVU-kurser, hvor der undervises i dansk og matematik på bl.a. 10.-klasseniveau. Det viser et regeringsnotat, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Vi har et arbejdsmarked i uhyggelig hurtig forandring, og hvis kompetencerne ikke følger med, så får vi problemer.
Kjeld Møller Pedersen professor (SDU) og formand for VEU-rårdet, der rådgiver regeringen om efter- og videreuddannelse.

Næstformand i LO Ejner K. Holst kalder udviklingen »skuffende« og skyder mod virksomhederne, som han mener tøver med at sende deres medarbejdere på skolebænken pga. travlhed.

»Det er sindssygt kortsigtet. Hvis man også vil have travlt næste år, så skal man sikre sig kompetent arbejdskraft.«

Den kritik afviser Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør, Jacob Holbraad. Han påpeger, at offentlig efteruddannelse ikke er den eneste vej til nye evner. Også private opkvalificeringskurser og sidemandsoplæring bruges flittigt.

»Danske virksomheder er meget opmærksomme på, at de både skal have dygtige medarbejdere i dag og i morgen,« siger han.

Professor Kjeld Møller Pedersen, formand for VEU-rådet, der rådgiver regeringen på området, vurderer, at en del af udviklingen skyldes, at virksomhederne i en højkonjunktur ikke giver uddannelse den højeste prioritet. Han tilføjer, at en undersøgelse har vist, at hver anden medarbejder heller ikke selv ser behovet for mere uddannelse.

»Både arbejdsgivere og medarbejdere skal se ud over deres kortsigtede næsetip. Vi har et arbejdsmarked i uhyggelig hurtig forandring, og hvis kompetencerne ikke følger med, får vi problemer.«

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at det er for tidligt at vurdere effekten af trepartsaftalen.

»Men det er klart, at hvis kurven om et år bliver ved med at gå den forkerte vej, så er det grund til at ryste på hovedet,« siger han.

I alt 39.000 kurser blev udbudt i første halvår af 2018. 34 pct. af dem blev imidlertid aflyst eller havde nul tilmeldte