Anders Bondo om slingrende skolereform: Det er ikke lærernes skyld
Formanden for Danmarks Lærerforening mener ikke, at de danske folkeskolelærere selv er skyld i, at det ikke lykkes dem, at indføre centrale elementer af skolereformen fra 2014.
Det er ikke lærernes skyld, at det går den gale vej med at indfri de mål, der blev sat ved den omdiskuterede folkeskolereform i 2014.
Det mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Tværtimod, understreger han, er det lærernes skyld, at det ikke går værre end det gør.
»På trods af nogle meget vanskelige vilkår kæmper vores folkeskolelærere hver eneste dag for, at det skal fungere. Og der er jo ingen lærere, der ikke gerne vil lave en spændende og indholdsrig undervisning, der gør eleverne klogere - det er jo derfor, de er blevet lærere. Men de har ikke altid tid og ressourcer til det,« siger han.
Som omtalt i Jyllands-Posten viser nye såkaldte følgeforskningsrapporter om reformen bl.a., at det går tilbage på flere centrale punkter:
- Færre lærere i dag, end før skolereformen trådte i kraft, tilrettelægger undervisningen, så den passer til den enkelte elevs behov.
- Der er sket et fald i brugen af faglige test og elevplaner.
- Inddragelsen af motion og bevægelse i de ældste klasser er igen faldende. Motion har ellers været en af succeshistorierne om reformen.
Anders Bondo Christensen mener, at resultaterne mere end noget andet er et vink med en vognstang om, at reformen ikke fungerer efter hensigten, og at der er brug for politiske justeringer hurtigst muligt.
Først og fremmest mener han, at der skal skrues ned for antallet af undervisningstimer.
Bondo: Lærerne skal have mere tid
»Mange af de tiltag, der nævnes i rapporterne, ville kunne få et løft, hvis lærerne havde bedre tid. Hvis man vil have en mere differentieret undervisning, kræver det jo, at læreren har tid til at forberede det, og hvis man vil have en åben skole, der samarbejder med kultur- og fritidsliv, så kræver det, at læreren har tid til at ringe til idrætsklubber og kunstforeninger og lave nogle aftaler,« siger han.
Det er da på ingen måde tilfredsstillende, og allerhelst skulle vi jo gerne have 3-4 mia. til folkeskolen, så vi kunne rette op på problemet. Men det er der vist ikke nogen, der tror på, at vi får.Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Folkeskolereformen, der bl.a. har medført længere skoledage og understøttende undervisning, blev indført særligt med det formål at løfte fagligheden blandt eleverne, da niveauet i fag som dansk og matematik var for lavt.
Men ser man på karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen samt resultaterne af de nationale test, er det tydeligt at eleverne ikke er blevet bedre rent fagligt, siden reformen blev indført. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 2017/2018 var faktisk en smule lavere end i 2014/2015.
Det bekymrer Anders Bondo Christensen, og han nævner desuden, at undersøgelser viser, at elevernes læseevner er for nedadgående.
»Det er da på ingen måde tilfredsstillende, og allerhelst skulle vi jo gerne have 3-4 mia. til folkeskolen, så vi kunne rette op på problemet. Men det er der vist ikke nogen, der tror på, at vi får. Så hvis ikke eleverne netop skal få et dårligere udbytte af deres skolegang, så er man nødt til fremover at prioriterer kvalitet frem for kvantitet,« siger han.
Forældrene er glade
Formanden for foreningen Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, mener heller ikke, at det er lærernes skyld, at det går den forkerte vej med de faglige resultater og med at indføre reformens tiltag.
»Det ser da ikke for godt ud, men jeg synes, at det der er det afgørende for lærerne, er, at de holder fokus på den gode undervisning og på at sikre høj trivsel og gode relationer i klasserne. Så må nogle højere oppe i systemet tage bestik af, hvilke mål der skal være for den danske folkeskole, og hvordan vi skal nå dem,« siger han og tilføjer, at det i hvert fald ikke er lærernes faglige niveau eller engagement der fejler noget.
Desuden synes han ikke, at det står så skidt til i folkeskolen som man skulle tro.
»Forældrene er generelt glade for deres børns skolegang, når vi spørg dem. Jeg synes de rammer, der er sat op, og de intentioner, der var med reformen, med højere faglighed og en mere varieret undervisning er rigtige. Dem skal vi blive ved med at arbejde for - ligegyldigt om vi har nået målene eller ej.«
Rasmus Edelberg peger dog på, at den enkelte skole skal have mere indflydelse på, hvordan undervisningen planlægges. Ifølge ham skal flere vigtige beslutninger tages i skolebestyrelserne, hvor lærere, pædagoger, elever og forældrene sidder sammen og kan diskutere, hvad der er bedst for den enkelte klasse.
Torsdag mødes partierne bag folkeskolereformen for at drøfte eventuelle justeringer. Anders Bondo Christensen frygter, at der går politisk hanekamp i den, »som der plejer,« men både han og Rasmus Edelberg håber alligevel på, at der kommer noget ud af forhandlingerne.
»Om ikke før et valg, så i hvert fald efter at valgkampsrøgen har lagt sig,« afslutter Bondo.