Fem møgsager, der alligevel gav bonus til cheferne

Niels Bohr-bygning sprængte budgettet med 80 pct.

Københavns Universitet skulle have nye lokaler. Det skulle være så godt.

»Med Niels Bohr-bygningen får Danmark en ny spydspids inden for forskning, formidling og uddannelse i verdensklasse,« skrev SRSF-regeringen til Folketinget og bad om 1,6 mia. kr.

Op mod 4.000 studerende og over 1.000 forskere skulle have deres daglige gang i det 50.000 kvadratmeter store prestigebyggeri, og dørene skulle åbnes i 2016.

Sådan gik det ikke. Projektet er over to år forsinket, byggearbejdet er stadig i gang, og budgettet er overskredet med 1,3 mia. kr. Alligevel blev der fra 2013 til 2017 udbetalt bonusser på mellem 54.000 og 140.000 kr. til en stribe chefer i Bygningsstyrelsen, der havde ansvar for projektet.

Bonusser udbetales typisk på baggrund af en kontrakt, der indeholder mål, som en chef gerne skal have nået, når året er gået. Derudover kan der foretages »en skønsmæssig forhøjelse«. Det skete f.eks. for en kontorchef tilknyttet Niels Bohr-byggeriet.

Kontorchefen havde i alt 12 mål i 2016. Et mål gik på, at budgetter skulle holdes. Et andet mål handlede om at overholde tidsfrister. Det lykkedes ikke, så da året var gået, blev succesraten på de to punkter opgjort til 0 pct. Et tredje mål handlede specifikt om Niels Bohr-bygningen, der skulle holde rejsegilde og have etableret en tunnel i løbet af 2016. Det blev opfyldt 100 pct.

En granskning af byggeskandalen viser, at der selvsamme år opstod »markante problemer« med et spansk firma, der stod for at installere vvs og ventilation i avancerede laboratorier. Det gik så galt, at firmaet siden blev fyret, og at den del af byggearbejdet stort set måtte starte forfra. Men det stod der intet om i evalueringen af kontorchefens indsats i 2016.

Hans samlede »målopfyldelse« endte umiddelbart på 63 pct. Det ville have givet en bonus på 37.800 kr. Direktionen valgte imidlertid at hæve succesraten til 90 pct. for den »generelle indsats, tilgængelige ressourcer og øvrige resultater«. Med et pennestrøg steg bonussen til 54.000 kr.

Rigsrevisionen konkluderer, at brugen af bonusser i Bygningsstyrelsen »ikke var helt tilfredsstillende«.

Som en konsekvens af balladen om Niels Bohr-byggeriet valgte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) at flytte ansvaret for en stribe byggerier fra Bygningsstyrelsen til Vejdirektoratet, og styrelsens øverste direktør fratrådte sin stilling i 2017. Inden da fik hun udbetalt en bonus på 100.000 kr. for sit arbejde i 2016. Det skete på baggrund af en kontrakt, der bl.a. fastslog, at tidsplaner og budgetter i byggeprojekter skulle overholdes.

Niels Bohr-bygningen ventes nu at stå klar i første halvdel af 2019.

Bonus til chefer for it-system, der var fyldt med fejl

Der var ekstra penge på vej til hele direktionen.

Godt nok havde de 13 direktører i Skatteministeriet kun nået 57,5 pct. af målene i deres kontrakt for 2012, hvilket i sig selv udløste bonus på 35.000 kr. Men departementschefen hævede beløbet for dem alle.

»På baggrund af din selvevaluering for 2012 og min vurdering af din indsats i løbet af året har jeg besluttet at tildele dig en subjektiv resultatløn,« skrev departementschefen i 13 næsten enslydende breve. Kun beløbene varierede. Tre direktører fik f.eks. tilskrevet 95.000 kr. ekstra og modtog derfor bonusser på i alt 130.000 kr.

Departementschefen forhøjede altså bonusbeløbene ud fra »en skønsmæssig vurdering«, som det hedder. Det er i alt sket i 52 af 57 udbetalinger i de fem statslige institutioner, som Rigsrevisionen har undersøgt. I kun 15 tilfælde blev det begrundet skriftligt og dækkende, hvorfor cheferne skulle have mere i bonus, end deres målte resultater retfærdiggjorde.

Det er »utilfredsstillende«, konkluderer Folketingets Statsrevisorer. Meningen med bonusser er at opstille klare objektive mål, som cheferne skal arbejde hen imod, og det går fløjten, når beløbene alligevel forhøjes ud fra en subjektiv vurdering, lyder argumentet fra Rigsrevisionen, der fandt samme fejl i en lignende undersøgelse i 2008.

Senere fik ledelsen i Skat større fokus på EFI, det nye it-system, der skulle være krumtappen i en automatisk inddrivelse af danskernes skattegæld. I 2013 var målet i en kontrakt at sikre, at »Skat kommer i mål med at implementere EFI«. Da året var omme, blev succesraten opgjort til 94 pct., og Skats direktør for inddrivelse fik en bonus på 55.000 kr. – bl.a. for sin store »indsats med at klargøre inddrivelsesområdet«. Skats it-direktør fik samme år en bonus på 75.000 kr. Departementschefen noterede, at der havde været »udfordringer« med EFI, men syntes, at it-direktøren havde arbejdet »fokuseret« med problemerne.

I 2014 var et mål for de to direktører at få godkendt »en detaljeret plan«, der skulle sikre, at effektiviseringerne ved EFI blev opnået. Det lykkedes ikke. Succesraten blev på det punkt opgjort til 0 pct. I alt nåede de kun halvdelen af deres mål. Alligevel var der bonusser på 55.000 kr. til begge direktører – bl.a. for deres evner til at »gennemføre besluttede effektiviseringer og forandringsprojekter«.

I 2015 blev der tændt for det længe ventede inddrivelsessystem. Kort efter blev det lukket ned igen, fordi det var fyldt med alvorlige fejl.

Siden er skattegælden steget til rekordhøjder. I juni 2018 var de samlede offentlige restancer på 116 mia. kr. ifølge den seneste status sendt til Folketinget.

Skat oplyser til Rigsrevisionen, at »de tager kritikken til efterretning, og at de har ændret deres koncept« for bonusudbetalinger.

Et digitalt medicinkort blev forsinket og fordyret

Hr. Hansen og fru Jensen skulle have hjælp til at få den rette medicin. Udviklingen af it-systemet Fælles Medicinkort blev derfor sat i gang for at forhindre fejlmedicinering og give borgeren, sygehusene og den praktiserende læge let adgang til de nyeste oplysninger om patientens daglige doser og vacciner. Arbejdet blev sat i gang i 2008 og skulle være færdigt i 2011. Et egentligt budget blev aldrig udarbejdet, men den oprindelige bevilling var på ca. 200 mio. kr.

Det skulle vise sig langtfra at række. Først blev projektet forsinket. Siden blev det fordyret. I 2016 blev de samlede udgifter opgjort til 561 mio. kr.

Rigsrevisionen konstaterede allerede i en kritisk rapport i 2014, at projektet »har manglet ledelseskraft, incitamenter og viden om programmets status til at sikre dets fremdrift«.

På trods af problemerne var der bonusser til chefer med ansvar for Fælles Medicinkort. Rigsrevisionen har fundet fem udbetalinger på mellem 60.000 og 88.000 kr. til chefer tilknyttet projektet. I alle tilfælde blev kontrakterne bag bonusserne indgået midt i det år, som kontrakterne gjaldt. F.eks. blev det først fastlagt i september 2016, hvilke mål en chef skulle nå i løbet af 2016.

Rigsrevisionen konstaterer, at aftaler om resultatmål bør indgås inden årsskiftet »for at sikre, at der er mulighed for at arbejde hen imod de fastsatte mål fra årets start«. Det skete kun i 8 af 44 kontrakter, som Rigsrevisionen har undersøgt i fem statslige styrelser. En resultatkontrakt i Skat blev indgået så sent som i november – altså mindre end to måneder inden chefens resultater for året skulle gøres endeligt op.

I et svar til Rigsrevisionen skriver Sundhedsdatastyrelsen, at den vil rette op.

Fælles Medicinkort bruges i dag hos alle praktiserende læger, og næsten hver gang en patient bliver indlagt på et sygehus eller besøger en speciallæge. Dog ikke uden problemer. I december kom det frem, at en fejl i medicinkortet betød, at 579 patienter fik besked om at holde en pause fra deres medicin, selv om de faktisk skulle fortsætte med at tage den.

Sundhedsdatastyrelsen havde i midten af december overblik over to tredjedele af de berørte patienter.

»Ingen af dem har været udsat for patientskade,« oplyser styrelsen.

Chef missede mål, men brød alligevel igennem bonusloftet

I 2012 blev et stort it-projekt med det mundrette navn Grunddatasystemet sat i søen. Programmet skulle samle en stribe data, der i dag er spredt ud i forskellige registre: ejendomme, adresser, virksomheder og personer.

Projektet skulle være klar i 2016, men er blevet udskudt flere gange – senest til 2019. En del af forklaringen er, at det nye grunddatasystem skal tale sammen med systemet bag de nye ejendomsvurderinger. Og da vurderingerne for nylig blev udskudt, måtte også grunddataprogrammet udskydes.

Forsinkelsen koster i sig selv statskassen 53 mio. kr., så regningen nu samlet set lyder på 674 mio. kr.

Alligevel har Digitaliseringsstyrelsen udbetalt 12 bonusser til en række chefer på mellem 65.000 og 125.000 kr. for deres arbejde med projektet. En chef brød endda loftet over den fastsatte beløbsgrænse for udbetaling af resultatløn. Loftet lå egentlig på 100.000 kr., men chefen fik 25.000 kr. oveni. Det skete, på trods af at vedkommende ikke havde nået alle fastsatte mål i sin kontrakt.

Rigsrevisionen har derudover fundet et eksempel med en chef, som tre år i træk fik et fast tillæg oven i sin bonus. Heller ikke denne chef kunne sætte flueben ud for målene i sin kontrakt. I et af årene havde vedkommende kun fuldt ud opfyldt to af syv mål. Digitaliseringsstyrelsen tager kritikpunkterne til efterretning.

Om chefen, der brød bonusloftet, erklærer styrelsen:

»Det vil ikke gentage sig.«

Det dyreste togprojekt kørte af sporet

De gamle togsignaler fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne skal skiftes ud, og det bliver den største investering i jernbanen til dato: 19 mia. kr. i alt. Det primære formål er helt lavpraktisk at undgå, at tog støder sammen. Det højere formål er at få fremtidens tog til at køre til tiden. Banedanmark står for udførelsen.

De nye signaler skulle egentlig have været i brug på S-togsnettet i 2018, og i 2021 skulle de være tændt på fjernbanen mellem landsdelene. Men projektet er forsinket i flere år, og regningen bliver ifølge Rigsrevisionen 4,4 mia. kr. dyrere end forventet.

Chefer bag Signalprogrammet er alligevel blevet belønnet for deres indsats. F.eks. blev det maksimale beløb på 100.000 kr. udbetalt til en chef, selv om mål i kontrakten vedrørende Signalprogrammet ikke var opfyldt, og på trods af at status for signalprojektet blev beskrevet som en »træg proces« og »udfordring«.

Rigsrevisionen gennemgik i alt syv kontrakter i Banedanmark. Signalprogrammet blev omtalt i alle kontrakter, men generelt var målene hverken »præcist afgrænset« eller »gennemskueligt formuleret«. Rigsrevisionen fandt også, at der ikke kunne findes »en dokumenteret sammenhæng mellem målopfyldelsen og det udbetalte beløb«. Undersøgelsen omfattede fem ledere i Signalprogrammet, som tilsammen fik udbetalt 700.000 kr. i bonus i perioden 2012-2017.

Banedanmark har afvist at give aktindsigt i kontrakter og resultater, men skriver til Jyllands-Posten, at lederne »har været omfattet af performanceløn, der udmøntes en gang årligt som et engangsvederlag«:

»Engangsvederlaget udbetales på baggrund af en samlet skønsmæssig vurdering baseret på blandt andet de resultater, som er opnået, og lederens samlede indsats og ledelsesmæssige ageren.«