Udlændinge og pensionister fylder det meste i den sidste finanslov inden valget

Ragna Kristiansen klager ikke. Gennem et langt liv har den 83-årige folkepensionist lært kun at bruge det, der går ind på kontoen - og helst lidt mindre.

»Derfor oplever jeg heller ikke, at jeg har for lidt i dag. Det slår til,« siger Ragna Kristiansen, der er enke og bor i Herning.

Regeringen og Dansk Folkeparti er alligevel på vej med flere penge til pensionister som Ragna Kristiansen. Den nye finanslovsaftale betyder, at folkepensionen vil stige lidt hvert år, fordi der sættes en stopper for den mekanisme, der har taget toppen af stigningerne i folkepensionen. Før blev ca. 0,3 pct. lagt over i satspuljen, også kaldet de svages finanslov, som har været meget omtalt den seneste tid pga. sagen om Britta Nielsen, der er sigtet for at svindle 111 mio. kr. ud af satspuljen via sit job i Socialstyrelsen.

Nu afskaffes den omstridte pulje helt, og folkepensionen vil derfor stige fuldt i takt med lønningerne i samfundet.

For en typisk folkepensionist, der modtager grundbeløb og pensionstillæg, vil det udløse 467 kr. ekstra næste år ifølge beregninger foretaget af Ældre Sagen. Det svarer til 39 kr. om måneden.

Ragna Kristiansen håber ikke, at det sker på bekostning af de svageste i samfundet, der har fået penge fra satspuljen, siden den blev oprettet i 90’erne.

»Selvfølgelig kunne jeg godt bruge lidt mere. En hundredlap er da velkommen, men gør ikke den store forskel, og jeg ville nok ikke bruge den på mig selv. Snarere børnebørnene, som kunne få en ekstra bog, eller hvad de nu bruger,« siger hun.

Mindre modregning og seniorpræmie

Hvis Ragna Kristiansen havde arbejdet ved siden af folkepensionen eller haft en ægtefælle, der gik på job, havde hendes gevinst ved den nye finanslov været større.

Ud over at hæve folkepensionen en smule hvert år har det blå flertal også aftalt at lette reglerne om modregning, som betyder, at en krone tjent på lønarbejde kan blive en krone, der fratrækkes folkepensionen. Før måtte en folkepensionist tjene 60.000 kr. om året, uden at der skete modregning. Det hæves til 100.000 kr. Desuden får arbejdende ægtefæller til en pensionist mulighed for at tjene 40.000 kr. ekstra, uden at det påvirker den udbetalte folkepension.

Dertil kommer en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. til personer, som vælger at arbejde i snit mindst 30 timer om ugen i det første år efter, de har nået folkepensionsalderen.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) konstaterer, at seniorpræmien »nærmest dufter af en topskattelettelse«.

»Man får de ekstra penge, lige meget om man er lavtlønnet, mellemlønnet eller højtlønnet. Folk, som betaler topskat, og som bliver på arbejdsmarkedet et år ekstra, de skal betale 30.000 kr. mindre i skat året efter,« siger han.

Adspurgt hvordan han som liberal minister har det med at skrue op for en offentlig ydelse, svarer Simon Emil Ammitzbøll-Bille:

»Jeg har det okay med, at der bliver et lidt højere rådighedsbeløb til pensionister, der har været på arbejdsmarkedet i en periode, hvor man ikke kunne spare op, sådan som du og jeg kan i dag. Det ser jeg ikke som et stort problem.«

Afskaffelsen af satspuljen ville som udgangspunkt betyde, at også dagpenge, kontanthjælp og førtidspension ville stige mere end i dag. Det ville stride i mod regeringens grundsætning om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. De blå partier har derfor valgt, at de ca. 0,3 pct. - som folkepensionister får lov at beholde - skal placeres i en obligatorisk pensionsordning for andre modtagere af overførselsindkomster.

Det skal modvirke, at der bliver et »pensionsproletariat,« siger finansminister Kristian Jensen (V).

»Jeg synes, at det er god, borgerlig og liberal politik at sikre, at vores ældre har det godt, og at man ikke ser store forskelle ift. ældre, der ikke har sparet op til egen alderdom,« siger han.

Pensionstiltagene koster tilsammen 1,25 mia. kr. næste år og udgør den største post på næste års finanslov.

Paradigmeskiftet

Det andet store afsnit i den sidste finanslovsaftale inden næste valg handler om udlændinge. Her har Dansk Folkeparti fået en del af de tiltag, som regeringen stillede sit støtteparti i udsigt sidste år i de kuldsejlede forhandlinger om en finanslov, store skattelettelser og et såkaldt paradigmeskifte i udlændingepolitikken.

Nu er det aftalt at rette fokus væk fra integration og over mod hjemsendelse. F.eks. skal flygtninge løbende informeres om, at de kun skal være her midlertidigt, og job og danskkundskaber skal ifølge aftalen tillægges »mindst mulig betydning«, når myndighederne skal vurdere tilknytningen til Danmark, og om en flygtning kan sendes hjem. Har en flygtning fået børn i Danmark, skal deres første otte år i Danmark desuden ikke skulle tælles med, når tilknytningen til Danmark skal gøres op. Generelt skal myndighederne »gå til grænsen« af konventionerne, står der i finanslovsaftalen.

Ifølge udlændingeminister Inger Støjberg (V) er der ingen tvivl om, at det får en betydning.

»Vi vægter lodderne i vægtskålen anderledes nu. Fremover kan en flygtning godt arbejde og tjene sine egne penge, men det kvalificerer dig ikke til at blive i Danmark,« siger hun og forsætter:

»Fra nu af skal der hele vejen igennem være fokus på, at flygtninge kun er her midlertidigt. Førhen havde vi et entydigt fokus på integration hele vejen igennem, og så kan jeg godt forstå, at flygtninge tænker, at de skal blive her. Nu vender vi det hele rundt og siger, at du er her midlertidigt, og du skal rejse hjem igen.«

Kommunernes integrationsprogrammer laves om til et »selvforsørgelses- og hjemrejseprogram«, hvor integrationsydelsen omdøbes til en »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse«.

Peter Skaarup, hvordan får det flere til at vende hjem, at man ændrer navnet fra integrationsydelsen til hjemsendelsesydelsen?

»Det siger sig selv, at man indstiller sig på at blive, når man kommer til et andet land og får at vide, at ”nu skal du arbejde, nu skal du have uddannelse, for du skal jo være her resten af dit liv”. Det ændrer vi nu, så man ikke får den besked. Man får den besked, at man skal belave sig på, at man skal hjem igen.«

Ydelsen til enlige uden børn bevares på sit nuværende niveau. For personer med børn reduceres ydelsen med op til 2.000 kr. om måneden. Det skal dog først træde i kraft efter tre år i Danmark, så de pågældende personer har optjent ret til en halv børnecheck.

Loftet og øen til udlændinge

Et loft over antallet af familiesammenføringer er også kommet med i finansloven, sådan som DF har krævet hele året inspireret af et tysk tiltag. Det danske loft skal imidlertid kun aktiveres i ekstraordinære situationer, hvor der kommer mange asylsøgere til Danmark, og det bliver op til den ansvarlige minister at definere, hvor loftet skal ligge.

Som Jyllands-Posten tidligere har beskrevet, vurderer regeringens egne embedsmænd, at effekten af sådan et loft vil være »marginal«. Det vil alene kunne udskyde sager om familiesammenføring i nogle »få måneder«, fordi flygtninge har et retskrav på at få deres familie hertil ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til et familieliv.

Udlændingeminister Inger Støjberg har ligefrem kaldt det for et »fuploft«. I finanslovsaftalen konstateres det nu:

»Regeringen og Dansk Folkeparti er samtidig enige om at indføre et loft, der virker.«

Et sidste tiltag, som blev meget bemærket, går på at oprette et center for kriminelle udlændinge på »en øde ø«, som gruppeformand Peter Skaarup (DF) kaldte det. Det drejer sig om øen Lindholm, der ligger mellem Sjælland og Møn. Her er ingen naboer, og der vil ikke være færgedrift fra sidst på aftenen til næste morgen. Danmarks Tekniske Universitet bruger øen i øjeblikket til at forske i sygdomme som rabies og svinepest, men de vil rømme lokalerne næste år, og i 2020 skal der i første omgang blive etableret 100 pladser i det nye Udrejsecenter Lindholm. De første beboere flytter efter planen ind i 2021 og vil skulle melde sig og opholde sig på øen hver dag.

»Vi gennemfører det forslag, som en tidligere minister - Karen Jespersen - engang kom med om en øde ø. Da vi ikke altid kan sende kriminelle udviste hjem med det samme, så laver vi den her alternative mulighed,« sagde Peter Skaarup (DF).

Udrejsecenter Kærshovedgård tæt på Ikast vil stadig eksistere.

Samvær betyder mere end håndører

Tilbage hos Ragna Kristiansen i Herning understreges det, at »folkepensionister har det godt i Danmark«. Selv er hun aktiv pensionist, som hver morgen ringer til flere ældre, som ikke har lige så let ved at komme ud.

»Det er faktisk en kilde til livsglæde. Jeg er også med i flere foreninger og bestyrelser, og nu skal jeg til julefrokost i min boligforening. Det betyder mere for mig, end om jeg får nogle håndører mere eller mindre,« siger hun.