Annonce
Indland

Rekordmange flyver væk fra Efterårsdanmark

Lufthavne forventer stort set samme antal passagerer i skolernes efterårsferie som på sommerens travleste rejsedage. Tog- og biltrafik er ikke nær så presset.

Fly til europæiske metropoler er også fyldt op. Her er London klart det mest populære efterårsferiemål. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Rekordmange danskere vil i år bruge en del af ferien i ti kilometers højde med 800 kilometer i timen.

I Københavns Lufthavn venter man lige over 108.000 rejsende fredag. Det er kun 2000 færre passagerer end på lufthavnens travleste rejsedag nogensinde, som faldt den 25. juni i år.

I alt forventes over en million mennesker at passere igennem hovedstadens lufthavn i efterårsferien - hvilket også er en rekord.

Solrig og lun weekend bliver optakt til ustadig efterårsferie

Samme mønster tegner sig i lufthavnene i Billund og Aalborg.

Ud over klassiske solferie-destinationer er det især lange ture over Atlanten der har oplevet et boom. Såkaldte city-breaks til storbyerne New York, Los Angeles eller San Francisco er blevet særligt populære.

Fly til europæiske metropoler er også fyldt op. Her er London klart det mest populære efterårsferiemål.

Alt det øger risikoen for køer og forsinkelser. Hvis man vil undgå den slags, lyder der ét råd fra de tre lufthavne: Tjek ind hjemmefra, og kom i god tid.

Flyvetur? Minimer blodproprisikoen med disse øvelser

Desuden har Kasper Hyllested, pressechef for Københavns Lufthavn, et særskilt råd til de passagerer, der kun har håndbagagen med i luften:

- Man gør sig selv en tjeneste ved hjemmefra at sørge for at have væsker i toppen af tasken - klar til at tage ud. Det samme gælder tablets eller den bærbare computer, siger han.

Modsat luftfarten tegner efterårsferien ikke til at give nogen usædvanlige udfordringer for togrejsende.

Skal man afsted med tog, er der derfor ikke andre råd at give end de sædvanlige: Følg med i driften på dagen - enten via Rejseplan-appen eller på DSB's hjemmeside.

Efterårsferien byder på festival i Ebeltoft

Hos Vejdirektoratet regner man heller ikke med at slå nogen rekorder for antal hjul på vejene. Erfaringerne hos trafikmyndigheden peger dog på, at der kan forekomme tæt trafik fra formiddag til eftermiddagstid de to lørdage i ferien.

Er man bekymret for efterårstrafikken kan man på Vejdirektoratets hjemmeside finde råd til at undgå trafikale problemer i efterårsferien.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her