Nye Borgerliges kandidater på Facebook: Rifler, "Mein Kampf" og tvetydige jokes
Nogle af Nye Borgerliges folketingskandidater støtter brugen af våben mod migranter og kriminelle, viser opslag på det sociale medie Facebook. Mens en advokat vurderer, at et af udsagnene kan være på kant med straffeloven, bakker partiformanden kandidaterne op.
Øverst på Ketil Wathne Rasmussens officielle Facebook-side finder man et billede af hans valgplakat. En smilende, midaldrende mand i blazer og slips med brunt hår og klædelige skægstubbe. Som er populær. I hvert fald har spidskandidaten for Nye Borgerlige i Københavns Storkreds 4.205 følgere på siden og får ofte hundreder af likes på det, han lægger…