Annonce
Indland

Vrede danskere spreder selv fake news

Tonen i det politiske landskab er afgørende for, hvor mange ondsindede politiske rygter, der deles på de sociale medier under en valgkamp, mener en dansk professor.

Hver tredje nyhedsartikel, der blev delt på det sociale medie Twitter af svenske brugere under den svenske valgkamp, kom fra hjemmesider, der offentliggør bevidst vildledende information. Foto: Margarethe Wichert/dapd

Danskerne kommer selv til at sprede de kvælende fake news under valgkampen til næste år. I hvertfald hvis vi følger tendensen under den svenske valgkamp.

Hver tredje nyhedsartikel, der blev delt på det sociale medie Twitter af svenske brugere under den svenske valgkamp, kom fra hjemmesider, der offentliggør bevidst vildledende information.

Det er konklusionen på en undersøgelse fra britiske Oxford Internet Institute, der har analyseret svenske brugeres deling af politiske nyheder og information på Twitter i perioden op til det svenske valg.

Undersøgelsen tegner et billede af, at det ikke nødvendigvis er påvirkningskampagner væk fra landets grænser, der har skabt risiko for at vildlede de svenske vælgere, det er i høj grad svenskerne selv. Og det fænomen bør vi være opmærksomme på, når Danmark går til valg om ni måneder, mener professor Michael Bang Petersen, der forsker i danskernes ageren på de sociale medier i politiske sammenhænge på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

»Jeg vil ikke gå ind og sige, at en russisk indblanding i et valg ikke er et problem, men uden den danske borgers velvillige spredning af ondsindede politiske rygter, så har det ikke synderlige effekter,« siger han.

I sidste uge kom regeringen med en handlingsplan for 11 initiativer, der skal sikre næste danske valg imod, at en fremmed magt vil forsøge at påvirke udfaldet af et demokratisk valg i Danmark. Men spredning af »ondsindede politiske rygter« er ikke udelukkende en trussel udefra, for ifølge professoren så er »dem der spreder historierne i høj grad også borgere i egen andedam.«

»Problemet omkring falske nyheder kan ikke løses ved at lukke ned for de russiske trolde,« siger Michael Bang Petersen og uddyber:

»Måske skal man først og fremmest se på, hvad det er, der motiverer borgerne i ens eget land til at være med til at sprede det.«

Borgernes motivation for at sprede historier, der sværter politiske modstandere til, er langt større i polariserede politiske sammenhænge, viser forskning. Når politik bliver polariseret, så får nogle ifølge Michael Bang Petersen en oplevelse af at stå i en gruppekonflikt.

»Fra naturens hånd er vi ikke bygget til at bekymre os om, hvad der er rigtigt eller forkert i mange sociale sammenhænge. I stedet er vi bygget til at lede efter, hvad der får os selv og vores gruppe til at tage sig godt ud, og hvad der får dem, vi ikke kan lide, til at tage sig dårligt ud,« fortæller professoren.

Analyser peger på, at op imod 10 procent af danskerne er villige til at dele nyhedshistorier med det formål at sprede uro, selvom de ikke tror på det. Ifølge Michael Bang Petersen sker det, fordi at nogle føler sig så frustrerede, at de bekymrer sig mere om, hvad der kan sværte andre politiske grupper til end om sandheden.

»Det største problem er ikke, at folk ikke ved, hvad der er sandt eller falsk. Problemet er, at folk bliver ligeglade.«

Eksperter: Handlingsplanen til et sikkert valg er signalværdi og uambitiøs

En polarisering i det politiske landskab vil ifølge Michael Bang Petersen afspejle sig i den indstilling, som vælgerne går til valgkampen på. Derfor tilskynder han til, at politikerne nedtoner den agressive retorik og i stedet sikrer en samtale, der handler om de konstruktive løsninger frem for at sværte hianden til.

»Hvis politikerne formår at holde polariseringen nede, så vil vi også kunne forvente at spredningen af falske nyheder bliver mindre,« siger han og uddyber, at »danskerne også skal træne sig selv i at analysere deres egen motivation for at dele noget.«

De 11 bud, som regeringen vil bruge i kampen mod de fremmede magter, kan vise sig at være vigtige. Men ifølge Michael Bang Petersen bør politikerne også have øje for, hvad det er, der gør nogle borgere så frustrerede.

»I virkeligheden kan hele fremkomsten af problematikken omkring falske nyheder måske være et symptom på langt værre problemer. Nemlig at der findes de her ekstreme frustrationer i de vestlige befolkninger.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Folketingsvalg

Folketingskandidat: Hvad er prisen for at vinde valget på Facebook?

Asbjørn Ammitzbøll Flügge
Måske kan folketingsvalget vindes på Facebook, men jeg er ikke sikker på, at det er et valg, jeg har tillid til. For hvad er prisen ved at købe valget på Facebook?
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her