Annonce
Indland

Snyd med SU har kostet to familier en formue

Samkøring af registre og digitale betalingssystemer har gjort det markant sværere at svindle med SU.

Bor den studerende hos sine forældre eller ej? Det betyder mange tusinde kroners forskel, når det gælder tildelingen af uddannelsesstøtte. Foto: Thomas Borberg

Det er blevet markant sværere at slippe afsted med at svindle med uddannelsesstøtte - kendt som SU.

SU-satser
Hvor meget du kan få i SU afhænger af, hvilken uddannelsestype du går på, hvor du bor, hvor gammel du er, og hvornår du er startet på din uddannelse:
  • Hjemmeboende på videregående uddannelse: Laveste sats: 946 kr. pr. måned før skat.
  • Udeboende på videregående uddannelse: Laveste sats: 6.090 kr. pr. måned før skat
Det skyldes først og fremmest den digitale udvikling, hvor registersamkøring har vist sig som et effektivt redskab for myndighederne til at kontrollere, at studerende ikke får mere, end de er berettiget til.

At svindel med SU'en kan blive en ret dyr fornøjelse er et par sjællandske familier de nyeste eksempler på. De to familier i Slagelse og Korsør er blevet præsenteret for en regning på i alt 202.292 kroner, som de skylder Slagelse Kommune, efter at deres børn havde skiftet adresse og indkasseret udeboende SU.

Ifølge SN.dk flyttede familerne adressen på deres børn, da de blev optaget på en uddannelse, så de kunne modtage den udeboende SU, mens de studerede. Men da det kun var i teknisk forstand, at de havde flyttet adresse, blev det betegnet som snyd.

Kontrolindsatsen er øget væsentligt i de seneste par år, oplyser Forsknings-og Uddannelsesministeriet til Jyllands-Posten.

Afsløret i snyd med SU
  • Så mange er blevet taget i svindel med SU. For 2017 er det kun opgjort til ultimo november.
  • 2012...245
  • 2013...113
  • 2014....23
  • 2015.....6
  • 2016....54
  • 2017....66
Kilde: Svar fra daværende Uddannelses-og Forskningsminister Søren Pind i et svar til Folketinget, december 2017.
»Siden 2015 har vi haft automatisk kontrol af bopælsstatus ved hver udbetaling via CPR-registret. Herudover samarbejder vi med kommunale kontrolgrupper, og vi anvender registersamkøring til at fremsøge sager. Den samkøring er et effektivt redskab. Samtidig er reglerne for, hvordan SU-modtageren skal kunne dokumentere sin status som udeboende, blevet skærpet. For eksempel skal en påstand om at betale husleje kunne dokumenteres ved digital pengeoverførsel,« lyder det fra ministeriet.

Udgangspunktet for bopælsstatus (ude-/hjemmeboende) er, om man er tilmeldt samme adresse som sine forældre eller ej i CPR-registret. Er man ikke tilmeldt samme adresse som en eller begge forældre, udløser det automatisk udeboendesats, med undtagelse af de 18-19 årige på ungdomsuddannelser, som yderligere skal have en dispensation til at modtage udeboendesats. Herudover findes andre undtagelser.

Markant flere ikke-vestlige unge tages i snyd med SU

 Efter reglerne er en SU-modtager berettiget til udeboendesats, når vedkommende dokumenterer at være udeboende. Det betyder omvendt, at hvis man ikke kan dokumentere, at man er udeboende, har man ikke ret til udeboendesats. Der er således omvendt bevisbyrde i disse sager.

»Vi foretager kontrol af, om SU-modtagere, der får SU med udeboendesats, kan dokumentere, at de faktisk er udeboende. Vi vurderer således, om den dokumentation, der indsendes, viser, at de faktisk er udeboende. Finder vi det ikke dokumenteret, rejser vi tilbagebetalingskrav på forskellen mellem ude- og hjemmeboendesatsen. Dette krav tillægges i en eventuel afdragsperiode en rente på ca. 8 pct. og kravet skal være betalt inden tre år,« forklarer ministeriet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her