Fortsæt til indhold
Indland

Vindfølsomme køretøjer frarådes at køre over Øresundsbroen

Varslet gælder frem til kl. 21 i aften.

På E20 Øresundsbroen blæser det så kraftigt, at man tirsdag eftermiddag fraråder vindfølsomme køretøjer at køre over broen.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Varslet gælder foreløbig frem til kl. 21 tirsdag aften.

"Vindfølsomme køretøjer" er en fællesbetegnelse, som Vejdirektoratet og broerne bruger om høje, lette køretøjer. Det kan f.eks. være campingvogne, høje trailere og lette lastbiler.

Der er ikke tale om, at broen er decideret lukket for de pågældende køretøjer, da det er op til chaufføren selv at vurdere, om der er tale om et vindfølsomt køretøj.

Det er en koldfront med efterårsagtigt vejr, som skaber problemer for trafikken på broen.