Partier kritiserer regeringen for at sylte kommission, den selv har lovet
De Radikale og Dansk Folkeparti er sjældne politiske legekammerater, men nu kritiserer partierne sammen med SF regeringen for stadig ikke at have nedsat en straffelovskommission.
Dansk Folkeparti, De Radikale og SF kritiserer regeringen for at nøle med nedsættelsen af den straffelovskommission, som VLAK-regeringen lovede i sit regeringsgrundlag.
»Det er til dyb forundring, at regeringen stadig ikke har leveret,« lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod. Han håber, at en kommission vil bane vej for højere straffe…