Annonce
Indland

Påsatte brande kan koste de ramte bilejere dyrt

Igen natten til søndag blev mere end en håndfuld biler sat i brand. Uden en kaskoforsikring er bilejerne ilde stedt.

Et halvt hundrede biler er blevet sat i brand denne sommer. Foto: Local Eyes

Natten til søndag skete det igen.

Fem biler blev sat i brand i København og en enkelt i Aarhus – og dermed er antallet af bilafbrændinger denne sommer oppe på et halvt hundrede stykker.

Ud over den utryghed, som de mange forbrydelser forårsager, kan det også ramme på pengepungen, hvis man er så uheldig at få sin bil sat i brand.

For har man ikke en kaskoforsikring, er der ingen erstatning at få.

Det er da ikke umiddelbart de nemmeste forbrydelser at håndtere.
Henrik Moll, vagtchef ved Københavns Politi.

For mindre end to år siden kunne Bilmagasinet fortælle – med tal fra brancheorganisationen Forsikring og Pension – at 85,7 pct. af de danske bilejere har en kaskoforsikring.

Uden kasko, ingen dækning

For denne gruppe er der økonomisk kompensation at hente, hvis bilen bliver brændt af.

Men for den resterende del – altså omkring hver syvende danske bilejer – er sagen en anden.

I Danmark er det lovpligtigt som bilejer at have en ansvarsforsikring, som dækker, hvis man forvolder skade på andres biler. Men forsikringen dækker kun skader på andres biler – den kan altså ikke bruges, hvis der udøves hærværk på ens egen bil. Heller ikke selv om man intet ansvar har for hændelsen.

»Det er folks kaskodækning, som skal dække bilbrande. Sådan er det bare. Hvis du så kan gøre nogen ansvarlig, kan du selvfølgelig komme efter dem,« siger Jørgen Kjær Thomsen, chefkonsulent i Forsikring og Pension.

Svært at opklare

Og der bliver da også gjort en indsats fra politiets side for at finde gerningsmændene, men netop bilbrande er svære at efterforske, lyder det fra Henrik Moll, vagtchef ved Københavns Politi.

»Der er ikke noget, som er umuligt, men vi er afhængige af, at der er vidner, som har set noget, og vi er afhængige af, at der er nogle spor at sikre fra de udbrændte biler. Det kan være svært i kraft af den varme, som udvikles. Så det er da ikke umiddelbart de nemmeste forbrydelser at håndtere – det er det ikke,« siger Henrik Moll, der på nuværende tidspunkt ikke kan udtale sig om, hvilke motiver der ifølge politiet ligger bag de mange bilafbrændinger.

De fem episoder i København natten til søndag blev alle anmeldt inden for mindre end en time. De to første var på Nørrebro, den tredje i Nordvest og de sidste to i Hellerup.

Også en række af sommerens øvrige bilbrande har været påsat inden for et kort tidsinterval. Den 26. juni blev 13 biler sat i brand i Ishøj over en nat, den 3.-4. august brændte mindst fem biler på Nørrebro, og den 21.-22. august blev otte biler sat i brand på Nørrebro og i København NV.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her