Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Indland

Vi tror på læger og bibliotekarer - ikke på politikere og journalister

Bibliotekarer stryger ind på femtepladsen i troværdighedsmåling, mens journalister og politikere er i bund.

Danskerne lægger med stor tillid skæbnen i bibliotekarers hænder, når den rigtige bog skal udpeges. Og når vi bliver syge, er tiltroen til sundhedspersonalet stor.

Det viser en troværdighedsanalyse fra Radius, der har målt danskernes tillid til 26 forskellige faggrupper.

Jordemødre, sygeplejersker og læger anses ligesom i 2017 som de mest troværdige, mens journalister, bilforhandlere og politikere igen scorer lavest i undersøgelsen.

Bibliotekarerne er med for første gang og stryger direkte ind på listens femteplads.

Den høje placering kommer ikke bag på Tine Segel, som er formand for Bibliotekarforbundet. Høj troværdighed er nemlig en central del af jobbeskrivelsen.

- Bibliotekarer går op i at levere valid og troværdig information. Vi kan søge i mange kildebaser og forholde os kritisk til mange kilder, siger hun.

De fleste kan med en computer eller telefon ved hånden google sig frem til alverdens informationer, og der er adskillige platforme at finde nyheder på.

Men netop derfor er det vigtigt, at nogen kan hjælpe med at sortere i strømmen af informationer.

- Det handler om at gå fra Google til grundighed. Når studerende eller skoleelever skal skrive opgaver, er det vigtigt ikke bare at få de første fem svar på Google, siger Tine Segel.

Ifølge Danmarks Statistik blev antallet af åbningstimer på folkebiblioteker fordoblet fra 2011 til 2015.

I en del af timerne er bibliotekerne ikke bemandet, og folk er i stedet selvbetjenende. Det gør dog ikke bibliotekarer overflødige, mener Tine Segel.

- Der er fortsat rigtig mange, der har brug for hjælp til at finde ud af forskellige ting, konstaterer hun.

Radius' undersøgelse bygger på svar fra 2040 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 75 år.

De er på seks parametre blevet bedt om at vurdere de 26 faggruppers troværdighed på en skala fra et til fem.

På trods af en bundplacering kan journalister glæde sig over, at de for første gang i ti år har taget et statistisk signifikant nøk opad.

Seniorpartner og bestyrelsesformand i Radius Nicolaj Taudorf Andersen ser nogle fællestræk mellem journalisters øgede troværdighed og bibliotekarernes høje placering.

- Nu har vi haft et par år, hvor begreber som "fake news" og lignende har fyldt meget. Danskerne vil gerne prøve at se igennem det og finde nogen, der kan være med til at sortere i skidt og kanel, siger han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her