Annonce
Indland

Det super varme sygehus: Der er ikke taget højde for varsler om mere ekstreme temperaturer

I stedet hæftede man sig ved tidligere års temperaturmålinger.

Det Nye Universitetshospital i Aarhus er budgetteret til at koste 6,4 milliarder danske kroner. Arkivfoto: Jens Henrik Daugaard

Klimavenlighed og helikopterlandingsplads har været nogle af begrundelserne for fravalget af aircondition på Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Men ifølge direktøren for projektet, tog man heller ikke højde for forudsigelserne om mere ekstreme temperaturer, da supersygehuset gik fra tanke til tegnebræt, skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

I stedet hæftede man sig ved data, der er indsamlet på standarder fra tidligere års temperaturforhold.

»Vi arbejder med fremskrivninger (forudsigelser, red.) på mange områder, men lige med temperaturer er det bagudrettede data. Det er svært at spå om ekstremt vejr, og vi har mig bekendt ikke kigget på fremtidsscenarier for temperaturer,« fortæller Carsten Kronborg, der er projektdirektør for Det Nye Universitetshospital, til Ingeniøren.

Det Nye Universitetshospital i Aarhus, der forventes at stå helt færdigt i 2019, har den seneste tid været mål for kritik, fordi patienter og ansatte i løbet af sommeren har lidt under høje temperaturer på op til 30 grader i det helt nye byggeri.

JP mener: Udtrykket supersygehus har fået en grum klang af bidende ond ironi

Supersygehuset er nemlig ikke udstyret med aircondition, men har i stedet et udluftningssystem og et solafskærmningssystem, der skal sikre en behagelig temperatur på sengeafsnittene.

Der stilles ingen specifikke lovkrav til indeklima på danske hospitalers sengeafsnit, men målsætningen er, ifølge byggeriets egen designmanual, at sikre en temperatur på 25,5 grader i mindst 95 procent af tiden.

Selvom forskning de seneste år forudsiger, at der vil ske ændringer, på det vejr vi oplever nu og fremtidens vejrsituation, så har man alligevel benyttet sig af DRY-data fra 2002, der indeholder data om standarder for tidligere års vejr, skriver nyhedsmagasinet.

Derfor er der ikke taget højde for de høje temperaturer, som Danmark har oplevet i løbet af sommeren 2018, og ej heller, hvis det skulle risikere at blive ekstra varmt igen i fremtiden.

Men Supersygehuset er bygget på en måde, så det er muligt at installere køling til ventilationssystemet på sengeafsnittene, hvis det skulle blive nødvendigt.

Ifølge projektdirektøren vil der ikke være en økonomisk forskel på, om man havde tænkt kølingen ind fra starten eller først installerede det efterfølgende.

I kælderen på supersygehuset i Aarhus fryser de ansatte

På nuværende tidspunkt forsøger man at justere på blandt andet solafskærmning og nattekøling for at bevare en passende temperatur. Derfor er det stadig for tidligt at installere køling, da det nuværende system ikke er justeret på plads, vurderer han.

»Vi bliver udfordret, hvis der er somre med ekstremt vejr, og de kommende måneders arbejde må vise, om der skal laves tiltag mod dette. En løsning med køl vil naturligt indgå i vurderingerne,« siger Carsten Kronborg.

Supersygehuset skal med sine 470.000 m2 samle alle Aarhus Universitetshospitals afdelinger i en samlet "hospitalsby". Det betyder blandt andet, at psykiatriafdelingen i fremtiden bliver nabo til de fysiske sygdomme.

Hospitalsudflytning betyder færre operationer

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her