Annonce
Indland

Filosof og teolog Peter Kemp er død

Han blev af flere set som en af Danmarks fremmeste filosofiske tænkere. Peter Kemp er død, 81 år gammel.

Kemp var en af Danmarks mest kendte filosoffer i nyere tid og var også internationalt anerkendt. Foto: Liselotte Sabroe

Efter længere tids sygdom er den danske filosof og teolog Peter Kemp død, 81 år gammel.

Det oplyser familien til Politiken lørdag.

Kemp var en af Danmarks mest kendte filosoffer i nyere tid og var også internationalt anerkendt.

Hans livsværk var at omdanne klassisk, fransk filosofi til moderne, folkelig filosofisk tænkning.

I mere end 30 år var han ansat ved Filosofisk Institut på Københavns Universitet - først som lektor og siden som institutleder.

I 2001 blev han ansat som leder af Institut for Pædagogisk Filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet

Filosoffen og teologen skrev bøger som "Verdensborgeren", "Den hvileløse tanke" og "Et liv der ikke dør" om Kemps afdøde hustru, der døde af kræft på datteren Helenes etårsfødselsdag.

Han gjorde sig også bemærket i debatten om kræftbehandling som fortaler for alternativ behandling.

I løbet af sin karriere havde Peter Kemp en stærk fransk forbindelse, og hans disputats blev noget utraditionelt oversat til dansk.

Den danske filosof havde nemlig skrevet den på fransk.

Hans disputats, "Théorie de l'engagement", var langt fra enestående i forfatterskabet. Ud af de omtrent 40 bøger, han har skrevet, var en fjerdedel af dem på fransk.

I 2003 blev han valgt som præsident for Føderationen af Filosofiske Foreninger, og han blev medlem af det franske akademi for moralske og politiske videnskaber i 2016.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her