Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Indland

Forsvaret har købt våben fra producent anklaget for svindel

Det danske forsvar har købt pistoler for millioner kroner af tysk producent, som anklages for illegal eksport.

Danmarks forsvar har købt pistoler for 25 millioner kroner af den tyske våbenproducent Sig Sauer, der er anklaget for illegal våbeneksport.

Det skriver Politiken.

I april blev pistolen P320 X-Carry fra den tyske våbenproducent udvalgt som danske soldaters nye håndvåben.

Men i Tyskland er fem ledende medarbejdere i Sig Sauer - herunder flere fra den øverste ledelse - anklaget for at have svindlet med officielle dokumenter og omgået tyske bestemmelser om, at eksport til konfliktzoner ikke tillades.

Flere end 36.000 tyskproducerede pistoler fra Sig Sauer endte i årene fra 2009 til 2012 ulovligt hos politiet i Colombia, som var ramt af borgerkrig.

Brigadegeneral Anders Mærkedahl Pedersen, der er vicedirektør i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, forklarer Politiken, at styrelsen "ikke har været vidende om den iværksatte undersøgelse i Tyskland".

Han peger på, at der ikke er faldet dom i sagen mod Sig Sauer. Men forsvaret har anmodet sin salgsagent, som er danske CT Solutions, om en redegørelse om handlen.

Men det er "ret klart", at det danske forsvar ikke har set sig for ved at købe de pistoler af den tysk-amerikanske våbenproducent.

Det vurderer Andreas Rasche, der er professor ved Center for Virksomheders samfundsansvar under Copenhagen Business School, over for avisen.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere
Danmark skal gå forrest på fødevareområdet
I 2030 kan Norden brødføde den forventede fremskrevne nordiske befolkning med økologisk mad, der hovedsageligt dyrkes i Norden, samtidig med at fødevaresystemets klima- og kvælstofspor reduceres. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her