Annonce
Indland

Studerende kritiserer højere karakterkrav i både top og bund

De studerende mener, at øgede krav til optag på uddannelserne er udtryk for en mistillid til dem.

Også Aarhus Universitet har i år indført krav i bunden til de studerende. Her skal man have 7 i gennemsnit samt 7 i matematik på højniveau, hvis man vil optages på uddannelserne datalogi, fysik og it-produktudvikling. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun på medicinstudiet, psykologi og international business, at det kræver et gennemsnit af de helt høje at komme ind.

På hele 89 videregående uddannelser kræves i år et gennemsnit på over 9 for at komme ind på ønskestudiet – ni flere end sidste år.

Samtidig har både Københavns Universitet og Aarhus Universitet som noget nyt indført skærpede adgangskrav i form af et mindste karaktergennemsnit for at ansøge.

Alt sammen noget, der presser de studerende, mener Sarah Siddique, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

»Karakterpresset er farligt på mange måder, blandt andet fordi vi ser, at unge er mere stressede end nogensinde før.«

»Det er vigtigt, at vi som unge kommer ud på arbejdsmarkedet som hele mennesker og ikke allerede får angst, stress og depression, inden vi kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Også formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Malte Sauerland-Paulsen erklærer sig utilfreds.

Han mener, at det er udtryk for en »mistillid til eleverne«, at man fra politisk side har gjort det muligt, at universiteterne kan indføre adgangskrav i form af minimumkarakterer.

»Når man sætter en grænse, der kun ligger lige over landsgennemsnittet for eksamenskaraktererne for eleverne på de gymnasiale uddannelser, betyder det, at man fra politisk side ikke har tiltro til, at en stor del af eleverne kan gennemføre en videregående uddannelse,« siger han.

I 2017 var landsgennemsnittet for studenter fra stx, hhx, htx, hf og hf-enkeltfag samt eux-forløb på 6,3.

For en del af studenterne betyder det, at de får svært ved at komme ind på Københavns Universitet, hvor man fra i år har indført et krav om et minimumsgennemsnit på 6. Det blev muligt i 2016.

Også Aarhus Universitet har i år indført krav i bunden til de studerende.

Her skal man have 7 i gennemsnit samt 7 i matematik på højniveau, hvis man vil optages på uddannelserne datalogi, fysik og it-produktudvikling. Fra 2019 vil kravene gælde for alle fag på fakultetet Science and Technology.

Men i stedet for at fokusere på karakterer burde universiteterne helt revurdere deres optagesystem, lyder det fra Sarah Siddique.

»Vi synes, man skal nytænke systemet. På nuværende tidspunkt er karaktererne en form for udenadslære og ikke en afspejling af, hvad de enkelte elever kan,« siger hun.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her