Annonce
Indland

Kyllingekød tilbagekaldes efter fund af for højt bakterieindhold

Produktet er solgt i Netto-butikker over hele landet.

Hvis du har kyllingelår og kyllingebryst fra Løgismose liggende i køleskabet, skal du lige tænke en ekstra gang, før du går i gang med aftensmaden.

Der er nemlig fundet for højt indhold af campylobacterbakterier i prøver af kødet undersøgt af Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Det drejer sig om Løgismose håndskårne kyllingelår med sidste anvendelsesdato 26/07-2018 og Løgismose kyllingebryst med vinge, også med sidste anvendelsesdato 26/07-2018.

Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at sidste anvendelsesdato er overskredet, men skriver at forbrugere kan have kyllingekødet liggende i fryseren.

Hvis kødet mod forventning ikke gennemsteges, eller der sker krydsforurening til spiseklare fødevarer under tilberedningen, kan der opstå infektion med campylobacter. Symptomerne er bl.a. diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Kyllingekødet er solgt i Netto-butikker landet over.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her